Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilHør om ny rapport om Unge og kræft

Hør om ny rapport om Unge og kræft

Kræftens bekæmpelse har netop udgivet en ny rapport om unge og kræft. Mandag den 25. januar kl. 14 – 15 har du mulighed for at høre resultaterne af rapporten, når ’Ung kræft’ besøger OUH for at fortælle om rapportens resultater.

Temaer som fertilitet, kropsopfattelse, identitet og tanker om døden adresseres i den første nationale undersøgelse om unge kræftramtes behov og oplevelser under og efter sygdom og behandling.

Undersøgelsen er designet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle i alderen 15 til 29 år, der blev diagnosticeret med en kræftsygdom i årene 2009 til 2013, er inviteret. Rapporten bygger på svar fra de i alt 822 personer, som deltog i undersøgelsen.

Resultaterne i undersøgelsen viser, at mange af de unge er tilfredse med det forløb, de har været igennem og har tillid til systemet. Dog viser resultaterne, at de unge møder et utidssvarende sundhedsvæsen, der ikke har kendskab til eller kompetencer inden for de områder, som er unikke for de unge. Særligt er der store behov, der ikke dækkes i forhold til den psykosociale indsats.

Et par eksempler på de unges ofte uopfyldte behov var behovet for at tale med fagpersonale uden forældres tilstedeværelse, rådgivning i forhold til seksualitet og kærlighed m.m. Der er meget at lære af de unge for alle, der har berøring med unge kræftramte. Læs indbydelsen her.


Siden er sidst opdateret: 06-01-2016 af Odense Universitetshospital.