Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilSå tilfredse er OUHs medarbejdere

Så tilfredse er OUHs medarbejdere

MTU 2015

Trivslen er på samme høje niveau som i 2014 og på niveau med regionens øvrige medarbejdere. Resultatet dækker dog over variationer på tværs af afdelinger, viser resultatet af den seneste MTU.

Medarbejderne på OUH går glade og motiverede på arbejde – og de er dygtige til det. Sådan læser administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen det generelle resultat af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (MTU):

– Trivsel er afgørende for vores arbejdslyst, og hvordan vi møder patienterne. Derfor er jeg glad for, at undersøgelsen viser, at medarbejderne på OUH grundlæggende trives. Både sammenlignet med sidste år og i forhold til regionens øvrige hospitaler er medarbejderne på OUH godt tilfredse med deres arbejdsplads. Det samlede resultat dækker dog over variationer på tværs af afdelinger og afsnit, så det er vigtigt, at der bliver fulgt op på resultaterne lokalt, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Læs rapporten her

Mobning og vold skal ikke tolereres
Undersøgelsen viser, at flere ansatte end sidste år har været udsat for vold eller trusler om vold, ligesom antallet af medarbejdere udsat for mobning er steget. Samtidig siger 42 procent af dem, der har været udsat for vold, trusler om vold eller mobning det ikke videre til deres leder, tillidsrepræsentant eller kollega.

- Mobning mellem kolleger er fuldstændigt utilstedeligt. Alle der oplever mobning, vold eller trusler om vold bør kunne gå til deres leder eller tillidsrepræsentant, så der kan blive taget hånd om problemet. Vi skal kunne gå trygt på arbejde, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Udover drøftelserne i direktionen og i FMU vil direktionen også tage medarbejdertilfredsheden op på det store afdelingsledelsesmøde i december. Derudover opfordrer sygehusdirektøren de enkelte afdelinger og LMU til at drøfte, hvordan de vil håndtere eventuelle problemstillinger, herunder dem, som måske i særligt grad præger den enkelte afdeling.

MTU foretages årligt i hele Region Syddanmark. 77 procent af medarbejderne på OUH besvarede undersøgelsen.

Fakta: Sådan får du hjælp til at håndtere vold og mobning
Direktionen har bedt OUHs HR-afdeling om at se nærmere på, om der på OUH er de tilstrækkelige procedurer, kompetencer og ressourcer til at håndtere voldsepisoder.

Region Syddanmark har udarbejdet en guide for, hvordan man på afdelingsniveau kan følge op, hvis MTU-resultaterne indikerer mobning på arbejdspladsen:

Link til guiden


Siden er sidst opdateret: 09-12-2015 af Odense Universitetshospital.