Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Dorthe Kehler - 40 års jubilæum

Dorthe Kehler OUH stor

Social- og sundhedsassistent Dorthe Kehler, afsnit H5 på H. C. Andersen Børnehospital på OUH, kan den 1. december fejre sit 40 års jubilæum.

Efter nogle år på skiftende afdelinger kom Dorthe i 1978 til den daværende børneafdeling, hvor hun har arbejdet lige siden.

Dorthe har viet det meste af sit arbejdsliv og hjerte til de syge nyfødte og deres familier på neonatalafdelingen ved H. C. Andersen Børnehospital. Hun er elsket af forældrene og har et stort menneskeligt overskud og en stor faglig viden, som hun gerne deler ud af.

Hun er en yderst kompetent social- og sundhedsassistent, der deltager med et stort engagement i alt, hvad der foregår i afsnittet. Hun er meget velstruktureret og sætter stor pris på, at der er orden på tingene. Ved oplæringen af nye kolleger er Dorthe særdeles aktiv – en indsats, der er værdsat af alle.

Dorthe Kehler holder sammen med sygeplejerske Inge Svarer Peter reception den 1. december 2015 i Ny konference i H. C. Andersen Børnehospital fra klokken 14 til 16. Alle er velkomne.
 


Siden er sidst opdateret: 13-12-2016 af Odense Universitetshospital.