Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Vi kan ikke scanne os uden om den gode samtale

indvandre


Målet for Indvandrermedicinsk Klinik er at udvikle relationen mellem patienter med indvandrerbaggrund og sundhedsvæsenet fra kaos til normalitet.
 

Sundhedsvæsenet stræber efter ligestilling og lige behandling af patienter. Men en mindre del af de flygtninge og indvandrere, der kommer til landet, falder alligevel igennem systemet og kommer dermed til at kræve mange ressourcer. Med en relativt lille målrettet indsats kan de rummes og behandles effektivt, hvis lægerne kan og vil.

Som det første sted i Danmark åbnede OUH i 2008 en indvandrermedicinsk klinik under Infektionsmedicinsk Afdeling. En satellitfunktion under ledelse af professor Morten Sodemann, som sørger for, at flygtninge og indvandrere, som umiddelbart har vanskeligt ved at forstå eller blive forstået i mødet med sundhedsvæsenet, kan få støtte. Det samme kan de behandlere, som står magtesløse over for fremmede kulturer, som ikke altid passer ind i strømmen af effektive behandlinger underlagt ventetidsgarantier og generel travlhed.

Vi forudsætter en bestemt viden
– Ofte er det basal kommunikation, vi ikke er så skarpe på. Disse patienter har et helt andet udgangspunkt end os, flere har ikke gået meget i skole, de ved ikke så meget om kroppen og hvorfor det for eksempel er usundt at veje for meget og spise for meget sukker.  Så vi taber dem allerede, når vi begynder en samtale, der forudsætter den viden, som vi normalt forventer, at patienterne har, fortæller Morten Sodemann.

Indvandremedicin

Han mener, vi har en tendens til ”at scanne os udenom den gode samtale”, altså at sende patienterne til scanninger og blodprøver, når vi ikke umiddelbart kan stille en diagnose. I stedet for at tage os tid til at tale med patienten og prøve at finde frem til, hvad der kan være på spil. Ikke af ond vilje, men fordi ”den gode samtale” kræver værktøjer, som lægerne ikke automatisk er udstyret med.
– Problemerne opstår især, når blodprøver og scanninger ikke viser resultater, og patienterne har smerter. Så sender vi dem videre til en anden afdeling, og her starter det hele forfra, uden at man bremser op og forsøger at se patienten fra en anden vinkel, mener Morten Sodemann.

Bliver sendt rundt i systemet
I de syv år klinikken har eksisteret, har den modtaget kuldsejlede indvandrerpatienter, der er blevet sendt rundt i systemet i årevis uden at få den rigtige behandling. Det selvom de ofte lider af svære kroniske sygdomme, som hverken OUH eller praktiserende læger har kunnet finde den rette behandlingshylde til. To ud af tre har svære krigstraumer og lider af posttraumatisk stress.

Klinikken begyndte som en mulighed for de praktiserende læger i Odense for at henvise de tungeste patienter med anden etnisk baggrund og sproglige udfordringer.
OUHs ledelse og Region Syddanmark så hurtigt fordelene og potentialet i klinikkens arbejde, og den dækker nu hele regionen. Endvidere er andre regioner blevet inspireret af klinikkens succes og Hvidovre Hospital åbnede i 2012 sin egen indvandrermedicinske klinik efter odenseansk forbillede.

Information og uddannelse
En stor del af Morten Sodemanns arbejde går med at informere og uddanne sundhedsfagligt personale i at håndtere indvandrerpatienterne.
Han og kollegerne har holdt over 1200 foredrag for forskellige faggrupper i hele landet.
På SDU indgår indvandrermedicin nu i uddannelsen af nye læger, der både skal lære om de særlige sygdomsbilleder og de kommunikative udfordringer.
– Vi kan se, at oplysning er vejen frem. De yngre læger, der nu kommer ud og møder patienterne på sygehusene, tager flere psykosociale hensyn, fordi de har mere viden om gruppen med i bagagen.

Ifølge Morten Sodemann går de samme udfordringer i klinikken igen i en sådan grad, at de nærmest kan sættes i skema. Men på OUH har man efterhånden lært, hvor skoen trykker, og patienterne bliver fulgt hele vejen gennem de forskellige specialer. Og personalet ved, hvornår der er behov for at bestille en tolk, sætte ekstra tid af til en samtale og følge op på en behandling på en anden måde end med de øvrige patienter.

Det betaler sig at tage hensyn
- Vi sparer rigtig mange penge på det her. Til medicin, indlæggelse og sociale ydelser. Det betaler sig at tage hensyn til de sårbare grupper. På længere sigt håber vi at kunne bruge samme beredskab til andre patientgrupper med særlige udfordringer, for eksempel nogle diabetikere, syge eller særlige grupper inden for arbejdsmedicin, siger Morten Sodemann.

Når Morten Sodemann og kollegerne underviser sundhedsfagligt personale, foregår det med udgangspunkt i cases fra de enkelte specialer. Her bliver det tydeligt, hvor i virkeligheden ret simple praktiske værktøjer kan gøre en stor forskel. For eksempel at det kan være nødvendigt at afsætte ekstra tid til en samtale, for at give patienten taletid. At bestemte spørgeteknikker kan åbne op ind til kernen i problemet. Og at der findes metoder til at opnå den altafgørende tillid, der er den største barriere.

– Patienterne har nogle grundvilkår, som vi er nødt til at tage hensyn til:
Ofte er deres syn på sygdom, at hvis man er syg, er man handicappet og mindre værd.
Sygdom er tabuiseret, og patienterne reflekterer ikke over det. Derfor stiller de ikke selv spørgsmål, men forventer at blive informeret. Der kan derfor nemt ske misforståelser, så en patient går ud fra en konsultation og tror, at han skal dø, men lægen forlader samtalen i den tro, at han har fået kommunikeret, at patienten er rask.
 
FAKTA

Morten Sodemann er for nylig udnævnt til næstformand i det nyoprettede Dansk Selskab for Indvandrermedicin. Det det nye selskabs formål er at være talerør for flygtninge og indvandrere i sundhedsvæsenet gennem forskning og formidling.
På SDU modtager de medicinstuderende allerede systematisk undervisning i indvandrermedicin og kommunikation.
Med Dansk Selskab for Indvandrermedicin som facilitator håber Morten Sodemann på at få opbygget tværkulturelle kompetencer på alle sundhedsuddannelser i Danmark og blandt faggrupper, der på andre måder har kontakt med flygtninge/indvandreres helbred.
 


MERE AT VIDE? 

sodeermann

Morten Sodemann, professor i infektionsmedicin, Indvandrermedicinsk Klinik.
msodemann@health.sdu.dk
Mobil: 60111923
 

 /Helene Dambo


Siden er sidst opdateret: 03-11-2015 af Odense Universitetshospital.