Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Et bemærkelsesværdigt fund

Genfoto
 Det indrammede felt viser, hvor der i rækken af ’dominobrikker’ er en fejl, der giver forøget knoglemasse.

 

Speciallæge i klinisk genetik, overlæge, ph.d Anja L. Frederiksen, Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital, OUH og Klinisk Institut, Syddansk Universitet, SDU, har sammen med forskerkolleger gjort et bemærkelsesværdigt fund. Som de første i verden har de påvist, at mutation et nyt gen, RELA, kan bidrage til øget knoglemasse hos mennesker. 
 

En ny viden om genet RELA’s funktion er en tung dråbe i havet, der får ringe til at brede sig og føje ekstra styrke til viden om både sjældne og kendte sygdomme. Samtidig kalder opdagelsen på mere forskning, fordi genet indgår i et system, der har forbindelse til blandt andet cancersygdomme og allergi.
Det hele begyndte ved et tilfælde, da Anja L. Frederiksen fik en opgave via Børneafdelingen. Hun skulle kortlægge et barns og dets forældres gener for at undersøge risikoen for en mulig arvelig sygdom. Barnet havde en knoglesygdom, der udløste forøget knogletæthed.
– Første skridt bestod i at undersøge de otte gener, som vi på forhånd ved, er knyttet til knoglerne. Normalt går sygdomme i arv via et tilsvarende defekt gen fra forældrene. Men undersøgelsen viste, at hverken barn eller forældre havde en genetisk fejl i de otte kendte gener.

25.000 gener og ny teknik
Forskerne var på bar bund og havde nu udsigt til et fortsat detektivarbejde på de omkring 25.000 andre gener, hvoraf et af dem kunne have en defekt.
– Takket være ny teknologi, Next Generation Sequencing, NGS, kan det i dag lade sig gøre at undersøge den samlede arvemasse. Tidligere varede en undersøgelse af bare et enkelt gen flere måneder, forklarer Anja L. Frederiksen.
– Fakta er dog, at vi kun finder en genetisk forklaring på høj knogletæthed i 80 % af tilfældene, og dermed er der altså 20 %, vi ikke kan kortlægge. Tilfældet her var i den sidste kategori.

Ét gen, mange specialister
Anja L. Frederiksen gav imidlertid ikke op. Hun satte et multidisciplinært forskningsprojekt i gang sammen med blandt andre Patologisk Institut, SDU; Børneafdelingen på OUH og Endokrinologisk Afdeling M, OUH. Desuden involverede hun kolleger i sin egen afdeling samt professor Michael P. Whyte fra St. Louis, USA, der forsker i sjældne knoglesygdomme.
Forskningen afslørende til stor overraskelse for alle parter, at årsagen til barnets knoglesygdom skyldtes en fejl i RELA-genet. Det er nemlig første gang, denne gen-defekt har vist sig hos mennesker. Hos dyr er der tidligere fundet tilsvarende lidelse – dog ikke i RELA, men i et ’nabo-gen’.

Vigtig brik i spillet
– Før en celle kan udføre et stykke ’arbejde’, skal den have besked på at gøre det. Altså er der en masse signaler inde i cellerne, der billedligt talt kan ses på som en række dominobrikker. Ligger en brik forkert, eller mangler der bare en enkelt, stopper eller ændres trafikkens retning og dermed cellens funktion. Således sker det også med signalerne til knogledannelsen. Og her er RELA en vigtig brik, fastslår Anja L. Frederiksen.

Forskning, der gavner andre
I forhold til sjældne arvelige sygdomme, som er Anja L. Frederiksens speciale, er genundersøgelser med NGS en gave.
– Vi har fået et værdifuldt værktøj, der hjælper os med at finde genetiske sygdomsårsager, og hvor vi tidligere brugte ufattelig lang tid på at undersøge et gen ad gangen, kan bioinformatikere nu læse resultaterne på kort tid og forelægge fundene for lægerne. Man kan måske spørge sig selv, hvor vigtigt det er at finde en enkelt nål i høstakken. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl, for nu kan vi få en forklaring, der giver de involverede patienter svar, som betyder uendelig meget for dem og deres fremtid.
Samtidig understreger forskeren, at de høstede erfaringer derudover føjer ny og vigtig viden til det, man allerede ved om almindeligt forekommende sygdomme. 
 


FAKTA


Efterfølger på vej?
Projektet er det første i verden, der afslører genet RELA’s indflydelse på menneskers knoglemasse. Det kalder på en fortsættelse i et nyt projekt, før forskerne kan være sikre på resultatet. Projektet kan bestå i undersøgelse af endnu et tilfælde eller et studie på dyr, der kortlægger RELA, knogler, celler og deres samspil. Et projekt, der involverer studier af nabo-genet til RELA er beskrevet og venter på godkendelse i Videnskabsetisk Komite.

Genteknologi – også et spørgsmål om etik
Forud for en NGS genundersøgelse af den samlede arvemasse informeres de implicerede grundigt om konsekvenserne. På det grundlag skal de tage stilling til, hvad de ønsker svar på. Overlæge Anja L. Frederiksens erfaring er, at langt de fleste kun ønsker ren besked, hvis de bærer sygdomme, som kan forebygges, og ikke hvis der er tale om sygdomme, der i en sen alder fører til invaliderende tilstande.

Link: Artikel http://onlinelibrary.wiley.com.proxy1-bib.sdu.dk:2048/doi/10.1002/jbmr.2590/epdf

MERE AT VIDE? 

Anja
Overlæge, ph.d. Anja L. Frederiksen, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH og Klinisk Institut, SDU.
Mail: Anja.Frederiksen@rsyd.dk
Telefon: +45 65 41 34 88/1725

 /Helene Dambo


Siden er sidst opdateret: 30-09-2015 af Odense Universitetshospital.