Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilJane Kraglund bliver ny regionsdirektør i Region Syddanmark

Jane Kraglund bliver ny regionsdirektør i Region Syddanmark

Jane Kraglund forlod stillingen som administrerende sygehusdirektør på OUH til fordel for stillingen som universitetsdirektør for Aarhus Universitet i december 2014. Men nu vender hun tilbage til regionen som regionsdirektør i Regionshuset i Vejle.

- Som regionsdirektør vil jeg lægge vægt på helhedstænkning, sammenhængskraft og samarbejde på tværs. Det skal blandt andet indfries igennem inddragelse af regionens medarbejdere på sygehusene, på institutionerne og i regionshuset, men også igennem et tæt samarbejde med regionens mange samarbejdspartnere. Og ja, så glæder jeg mig bare rigtig meget til at tiltræde som regionsdirektør – og til at vende tilbage til Region Syddanmark, siger kommende regionsdirektør Jane Kraglund.


Ny direktion på vej

Jane Kraglund bliver som øverste administrative chef i direktionen bistået af yderligere tre direktører for henholdsvis sundhedsområdet, regional udvikling samt psykiatrien og socialområdet.

Sundhedsdirektør Jens Elkjær er ansvarlig for sundhedsområdet, mens de to direktørstillinger, som dækker de øvrige områder, skal besættes.

Det bliver således Jane Kraglunds første opgave at implementere en ny direktionsstruktur i Region Syddanmark.


Om Jane Kraglund

Jane Kraglund er født i 1960 og uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 1988.

Jane Kraglund har mange års erfaring med både forvaltning og administrativ ledelse inden for særligt sundhedsområdet og andre store offentlige institutioner.

Jane Kraglund var blandt andet amtssundhedsdirektør og psykiatridirektør frem til 2003 i daværende Ribe Amt. Efter nogle år uden for sundhedsområdet, vendte hun i 2005 tilbage som amtssundhedsdirektør i daværende Sønderjyllands Amt. I årene 2007-2009 bestred Jane Kraglund en direktørstilling i sundhedsdirektionen i Region Syddanmark, hvorefter hun fra 2009 til udgangen af 2014 sad som administrerende sygehusdirektør på OUH i Region Syddanmark.

Senest har Jane Kraglund været universitetsdirektør på Aarhus Universitet, men hun vender altså nu tilbage til Region Syddanmark.

Jane Kraglund er gift og har tre udeboende, voksne børn.

Region Syddanmark en pressemeddelelse om den nye regionsdirektør.

Du kan finde pressemeddelelsen om Jane Kraglunds tiltrædelse her


Siden er sidst opdateret: 25-08-2015 af Odense Universitetshospital.