Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ny oversygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling

Odense Universitetshospital har pr. 1. november 2015 ansat Berit Gamborg som oversygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling Y

Odense Universitetshospital har pr. 1. november 2015 ansat Berit Gamborg som oversygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling Y.

Berit Gamborg kommer til Odense fra en stilling som afdelingssygeplejerske på en intensivafdeling på Rigshospitalet. Hun har 10 års ledererfaring på Rigshospitalet, hvor hun i samarbejde med en overlæge har haft fokus på såvel patientsikkerhed, forskning, udvikling og arbejdet med at skabe rammerne for den bedst mulige behandling og pleje.

Fra Rigshospitalet medbringer Berit Gamborg desuden erfaring med at yde højtspecialiseret behandling og pleje i den komplekse verden, som en afdeling på et stort hospital er en del af.

I sit nye job vil Berit Gamborg lægge vægt på at kombinere den daglige drift med forandring og udvikling. Hun har en uddannelse i faglig vejledning/coaching og anvender denne viden meget, blandt andet i forløb med nye ledere. Samtidig anser hun god trivsel blandt medarbejderne for at være vigtig for at kunne sætte patienterne i centrum.

Berit Gamborg er uddannet som sygeplejerske i Odense i 1989 og har siden arbejdet i en årrække på Rigshospitalet. Blandt andet i syv år på nefrologisk (nyremedicinsk) afdeling.

Sideløbende med det daglige arbejde har hun videreuddannet sig med en diplomuddannelse i ledelse fra Forvaltningshøjskolen på Frederiksberg og en Master i offentlig ledelse fra Copenhagen Business School.
 

 


Siden er sidst opdateret: 28-08-2015 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring