Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Fine levertal er ingen garanti for en sund lever

Gruppefoto 
 Professor Aleksander Krag med en håndfuld af sine ph.d.-studerende, der for fleres vedkommende arbejder med alkoholrelateret leversygdom.
 Fra venstre Maria Kjærgaard, Bjørn Stæhr Madsen, Annette Dam Fialla, Janne Fuglsang Hansen, Aleksander Krag, Mette Munk Lauridsen og Maja Thiele.

 


En forskergruppe på Afdeling for Medicinske Mave-tarm-sygdomme er et skridt nærmere på vejen mod tidligere og bedre behandling af leversygdomme.
 
Først skridt til behandling er en diagnose, og den skal stilles så hurtigt som muligt af de praktiserende læger eller på alkoholambulatorierne. Det forholder sig nemlig sådan, at halvdelen af sygdommene i leveren skyldes et overforbrug af alkohol. Det siger professor Aleksander Krag, der sammen med sin forskergruppe er halvvejs i et forskningsprojekt, der blev sat i værk i 2013.

– I dag finder vi ofte først leversygdomme i så fremskredent et stadium, at behandlingsmulighederne er få, og prognosen er rigtig dårlig.  De fleste af vores patienter kommer, når deres lever har været syg i adskillige år, og årsagen til indlæggelsen kan være enten vand i bughulen, kræft i leveren eller styrtblødning fra spiserøret.  Behandlingen er dels meget omkostningstung, dels kommer den for de flestes vedkommende for sent. Skal patienten overleve, kræver det i realiteten en ny lever, forklarer Aleksander Krag.

Almindelige blodprøver rækker ikke
Leversygdomme kommer snigende. Mange kan drikke for meget alkohol i årevis, uden at leveren reagerer. Tjek hos lægen med almindelige blodprøver giver ikke altid udslag - de levertal, der tages i dag, er med ingen garanti for en sund lever og siger ikke noget om alkoholforbruget.

Forskningsprojektet søger at bevise, at det kan betale sig både for patienterne og for samfundet at indføre den ny type blodprøve. Og forskerne tvivler ikke på et positivt udbytte:
– Selv om det viser sig, at patienten har en skrumpelever, er det ikke nødvendigvis for sent. Får vi fat i dem bare på halvvejen ned ad glidebanen, kan vi forebygge styrtblødninger, som er dødelige og måske også forhindre, at det udvikler sig til leverkræft. Og alene det at konfrontere patienterne med diagnosen på et tidligt tidspunkt er en gevinst, da det får langt de fleste til at lægge deres alkoholvaner om, forklarer Bjørn Stæhr Madsen, læge og ph.d. studerende. 

Meget få midler
Når forskningsresultaterne er endeligt gjort op, bliver næste skridt at overbevise regionerne om, at det er en god idé at indføre den nye type blodprøve. Det bliver regionernes opgave at vurdere, om de praktiserende læger og alkoholambulatorierne skal medvirke til at diagnosticere de sygdomsramte på et tidligt tidspunkt med henblik på at forebygge og med sundhedsøkonomiske fordele til følge.

– Ser vi samlet på byrden for samfundet, antallet af mennesker, der rammes, de videnskabelige og kliniske ressourcer, der bruges på området, og sammenligner det med for eksempel kræftområdet, så er der et stort gab. Leversygdomme er langt mere udbredt og kan have lige så alvorlige konsekvenser som kræft. Derfor er vi ikke i tvivl om, at det kan svare sig at investere mere i forskning på vores område, siger Aleksander Krag.

Af de samlede midler, der går til leverforskning i hele Europa, går kun 1/100 del til alkoholrelateret leversygdom. Det er et paradoks for forskerne, når det er et faktum, at mindst halvdelen af dem, der får en leversygdom, får det på grund af alkohol. 


FAKTA


Forskningsprojektet ”The Liver Score” udføres med støtte fra Innovationsfonden og tager udgangspunkt i blod- og vævsprøver, skanningsresultater fra 400 borgere, der henvises fra de kommunale alkoholbehandlingscentre.

Den første blodprøve i forskningsprojektet er sendt til godkendelse hos The Food and Drug Administration.

Andre – blandt flere - forskningsprojekter i alkoholrelateret leversygdom

  • Forekomsten af leversygdom hos mennesker med aktuelt eller tidligere alkohol overforbrug, ph.d.-studerende Maja Thiele.
  • Behandling af tidlig leverskade med Rifaximin, ph.d.-studerende Bjørn Stæhr Madsen.
  • Digital billedanalyse til kvantificering af arvæv i leveren hos patienter ed alkoholisk leverfibrose, postdoc Linda Sevelsted Møller.
  • Evaluering af nye blodmarkører til detektering af leverfibrose, ph.d.-studerende Mette Juul Nielsen.
  • Betydning af fødeindtag for leverstivhedmålinger med Supersonic Shear Imaging og Fibroscan, forskningsårsstuderende Maria Kjærgaard.
  • Bakterielle infektioner hos indlagte patienter med cirrose. Et multicenter, multinationalt cohorte studium, Annette Dam Fialla.
  • The Liver score: Nye bindevævs biomarkører til tidlig diagnose af alkoholisk fibrose, ph.d.-studerende Janne Fuglsang Hansen.
  • Patienter med akut forværring i kronisk leversvigt – visitation, behandling og vurdering af behov for intensiv terapi, stud.med. Katrine Prier Lindvig.
  • Anvendelse og sikkerhed af betablokkere ved fremskreden skrumpelever, stud.med. Katrine Thorhauge.
  • Diagnosticering af skjult leverbetinget hjernepåvirkning, ph.d.-studerende Mette Munk Lauridsen.


MERE AT VIDE? 

Aleksander krag
Professor, overlæge, ph.d. Aleksander Krag,
Afdelingen for Medicinske Mave-tarm-sygdomme, OUH
aleksander.krag@rsyd.dk
Tlf.: 2964 7719
Bjørn Stæhr Læge, ph.d. Bjørn Stæhr Madsen, Afdelingen for Medicinske Mave-tarmsygdomme, OUH
bjoern.staehr.madsen@rsyd.dk
Tlf.: 51902987
 

 /Helene Dambo


Siden er sidst opdateret: 28-05-2015 af Odense Universitetshospital.