Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

HC And hjælper, når mor eller far får kræft

hcand_cancer_kemobehandling 400p

Hvordan taler man med sine børn om, at mor eller far har fået kræft? Det skal den lille interaktive and, HC And, nu hjælpe med.

HC And er sat i verden for at forklare børn, hvilke undersøgelser de skal igennem under deres ophold på H.C. Andersen Børnehospital på OUH, og hvordan rutinerne er på hospitaler generelt. Som noget helt nyt er det populære edutainment-univers nu udvidet med formidling til børn som pårørende med afsnittet ”Når mor eller far har kræft”.

Det er den tværfaglige børnegruppe i Onkologisk Afdeling R på OUH, der i samarbejde med projektgruppen 10:30 har udviklet det nye afsnit med økonomisk støtte fra TrygFonden. Begrundelsen for afsnittet er projektet ”Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år”, som varetages af Palliativt Team Fyn.

- Mange forældre er usikre på, hvad de kan og skal sige til deres yngste børn. Vi ønsker at påvirke børnenes adfærd ved at forberede og afmystificere forløbet, så det ikke bliver så stort et problem at sætte ord på situationens alvor, hvis den udvikler sig i negativ retning, siger oversygeplejerske på Onkologisk Afdeling R, Merete Bech Poulsen.

Kan vælge en mor eller en far
I det nye afsnit følger vi børnene André og Annabel, som er på hospitalet for at se, hvad der skal ske med deres forældre, mens de er under kræftbehandling på hospitalet. Man kan vælge at følge en mor eller en far, der får kemobehandling eller strålebehandling, er indlagt på kræftafdelingen og kommer træt og syg hjem igen.  Der er også en quiz om kræft.

HC And til alle
HC And er ”født” på H.C. Andersen Børnehospital, OUH, men den internetbaserede patientinformation for børn i alderen 3-7 år er gratis tilgængeligt for alle på adressen www.hcand.dk.

Målet er, at den lille and skal være et anvendt læringsredskab for børnefamilier og fagligt personale i hele Danmark.

Det direkte link til siden ”Når mor eller far har kræft” er www.hcand.dk/mor_eller_far_kraeft

hcand_cancer_straalebehandling 400p


For mere information:

Merete Bech Poulsen, oversygeplejerske på Onkologisk Afdeling R,  tlf. 6541 2956

Susanne Bjerre, projektleder på 10:30 Visuel Kommunikation, tlf. 
8813 1030

 

Download fotos
hcand_cancer_kemobehandling.jpg 
hcand_cancer_straalebehandling.jpg 
hcand_cancer_celler.jpg



 


Siden er sidst opdateret: 26-05-2015 af Odense Universitetshospital.