Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilOmbygning i Svendborg - en forudsætning for Nyt OUH

Ombygning i Svendborg - en forudsætning for Nyt OUH

Uden sygehuset i Svendborg hænger planerne for og med Nyt OUH ikke sammen. En større ombygning fremtidssikrer lige nu de sydfynske sygehusbygninger.

Svenborg Kran
 Om cirka et år sættes punktum for en gennemgribende ombygning, der bringer sygehuset ind i fremtiden.

 
Kranen hænger højt over sygehuset i Svendborg som et symbol på den igangværende ombygning, der skal fremtidssikre arbejdspladser og give bedre mulighed for at behandle patienter.
Til maj næste år åbner blandt andet den nye hovedindgang som erstatning for forhallen, der lige nu mest af alt minder om en banegård med vogne med affald, vasketøj og mad mellem besøgende, patienter og pårørende.

– Vi bygger Svendborg Sygehus om til fremtiden som specialhus på længere sigt og på kort sigt for både at skabe plads og højere udnyttelsesgrad af de eksisterende bygninger, fortæller direktør Peter Fosgrau. 

Ombygningen skaber også plads til flere senge, som blandt andet skal huse Neurorehabiliteringen fra Ringe Sygehus, når de rykker sydpå i maj 2016. Ved ombygningen indrettes desuden flere ambulatorierum, der giver bedre forhold for de ambulante patienter. Alt sammen medvirker til at omstille sygehuset allerede nu til en fremtid med et ny universitetshospital og de rammer, der ligger for det.

Turbulent fortid
– Så omfattende ændringer er selvfølgelig til gene både for vores patienter og medarbejderne. Hvad de sidste angår, har de haft et arbejdsliv i Svendborg præget af rigtig mange omvæltninger i tidens løb, siger Peter Fosgrau.
 – Og jeg kan godt forstå, hvis nogle frygter, at det er begyndelsen til enden for sygehuset. Den frygt vil jeg imidlertid gerne mane til jorden på hele regionens vegne. Sygehuset i Svendborg kan ikke undværes, for det nye OUH kan ganske enkelt ikke drifte opgaverne alene. Og der bliver opgaver nok at tage fat på med blandt andet elektiv kirurgi og behandling af medicinske og geriatriske patienter.

Bedre faciliteter til medarbejderne
Byggeri skaber rod og uforudsigelighed, og dagligdagen indstilling fra medarbejderne, der skal finde sig selv og stadig passe deres arbejde midt i ombygningen. Men om et år kan de glæde sig over nye omklædnings- og badefaciliteter under den kommende forhal og bedre logistik med gode adgangsforhold mellem afdelinger og bygninger.
Derudover bliver der også en hel del at være stolt af, påpeger Peter Fosgrau.
– Her tænker jeg blandt andet på det nye laboratorium, der vil bringe sygehuset et stort teknologisk spring ind i fremtiden og endda overhale Odense på det felt.
Planlægningen og de første interne rokader gik i gang i 2014 for at skabe plads til byggearbejdet. Til efteråret næste år sættes efter planen punktum for byggerod og de gener, det unægtelig medfører, når personale og patienter samtidig skal have hverdagen til at fungere.

FAKTA:
Neurorehabiliteringen i Ringe flytter 12 senge til Svendborg allerede den 20. oktober 2015. De resterende 14 senge og dagfunktionerne forbliver i Ringe frem til den endelige fraflytning i 2016.

 


Siden er sidst opdateret: 18-05-2015 af Odense Universitetshospital.