Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Hvad gør vi, hvis dræberbakterierne kommer?

GrafMSR

Antallet af danske tilfælde af carbapenemase-producerende enterobakterier er stærkt stigende, og alene fra 2013 til 2014 er tallet fordoblet. Endnu en multiresistent bakterie udgør en trussel, hvis den spredes. Men beredskabet er i fuld gang med forberedelserne til et muligt udbrud.


MRSA og EBOLA er farlige mikroorganismer, som er kommet på dagsordenen hos hr. og fru Danmark.
Alle er blevet opmærksomme på de potentielt farlige bakterier, der bliver stærkere, jo mere vi prøver at slå dem ned med antibiotika. En ny type banker på døren til Danmark, og både forskere og sundhedspersonale er på vagt.


Tallene er ikke til at tage fejl af, og Statens Serum Institut holder nøje øje med alle danske tilfælde af nye såkaldte carbapenemase-producerende bakterier for at hindre spredning.
Tidligere år er bakterierne udelukkende fundet hos patienter, som har været på rejse i udlandet, især i Italien og Grækenland, hvor bakterierne er langt mere udbredt. Ved mistanke isoleres patienterne for at undgå spredning.

De første i 2011
 I 2011 blev de farlige bakterier påvist hos udenlandske patienter med krigsskader behandlet i Danmark. Heldigvis blev de straks isoleret, så bakterierne ikke blev spredt til andre patienter, fortæller Ulrik Stenz Justesen, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og lektor på Syddansk Universitet.

Det nye trusselsbillede skyldes, at man i 2013 og 2014 har set bakterierne hos danskere, som ikke har været i udlandet, og som derfor har fået bakterierne fra ukendte kilder. Et gæt kunne være fra familie eller venner, der har været ude og rejse, et andet gæt kunne være fra fødevarer.

- Sundhedspersonalet på hospitalerne skal være ekstra opmærksomme på bakterierne hos nye patienter, og her kan de trække på det beredskab og system for undersøgelser og isolering, som allerede eksisterer til bekæmpelse af MRSA.

Kan føre til blodforgiftning
De carbapenemase-producerende enterobakterier sidder i tarmene og kan ikke fjernes, og de er resistente over for moderne antibiotika. Hos svage patienter kan bakterierne give anledning til urinvejsinfektioner, der i værste fald kan føre til blodforgiftning. 
De er modstandsdygtige overfor antibiotika og blomstrer dermed op hos patienter, der i forvejen er syge og i behandling med netop antibiotika, der slår andre bakterietyper ihjel. Uden for hospitalerne og i rask tilstand kan man have bakterierne i kroppen, uden at de gør skade.

- Ligesom MRSA er disse bakterier eksempler på, hvordan multiresistens breder sig, fordi antibiotikaforbruget er alt for højt. Hvis vi alle havde disse bakterier, ville man slet ikke kunne operere patienter i maven, da de ville spredes ud i kroppen uden mulighed for at slå dem ned, advarer Ulrik Stenz Justesen.

Odense Universitetshospital har oprettet en Antibiotikagruppe, som specifikt arbejder på vejledninger til lavere forbrug af bredspektrede antibiotika. Gruppen rådgiver på den måde kollegerne i at bruge så lidt og så smalspektret antibiotika som muligt.


FAKTA


Enterobakterier er en stor gruppe bakterier, som normalt lever et fredsommeligt liv i maven hos alle mennesker og dyr. De står dog også bag mange urinvejsinfektioner og infektioner i tarme og blod.
Carbapenemer er en gruppe af antibiotika, som bruges til at nedkæmpe alvorlige infektioner.
Nogle enterobakterier producerer enzymet carbapenemase, som nedbryder antibiotika, herunder carbamener. Det gør det næsten umuligt at behandle infektioner med carbapenemase-producerende enterobakterier.
Mere at vide?

MERE AT VIDE? 

Ulrik

Ulrik Stenz Justesen
Overlæge og lektor på Klinisk mikrobiologisk Afdeling, OUH og Syddansk Universitet
Telefon: 65415749
Email: ulrik.stenz.justesen@rsyd.dk
 

 


Siden er sidst opdateret: 04-05-2015 af Odense Universitetshospital.