Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilNyhederpilSyv millioner kroner til hjælp til hjertepatienter

Syv millioner kroner til hjælp til hjertepatienter

hjerte plus kredsloeb

Med syv millioner kroner fra TrygFonden er et multidisciplinært og internationalt team med forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet i førersædet klar til at sætte gang i udviklingen af en webbaseret platform, hvor patienter med hjertesvigt inddrages som aktive medaktører og medansvarlige i deres egen behandling.

Hjertesvigt er en hyppig lidelse med stigende forekomst, der rammer 26 millioner mennesker og resulterer i mere end 1 million indlæggelser om året både i USA og Europa. Lidelsen er kronisk, invaliderende og slutstadiet for alle hjertesygdomme, og begrænser patienter i deres daglige funktion og reducerer deres livskvalitet. Endvidere udgør indlæggelserne relateret til hjertesvigt en stor del af sundhedsbudgettet.

Til trods for forbedrede behandlingsmuligheder er prognosen dårlig og risiko for genindlæggelser stor. Det er derfor vigtigt at kunne opspore høj-risiko patienter og gribe tidligt ind. Den kommende interaktive platform vil bestå af en række patient-fokuserede værktøjer, som gør både patienterne og deres behandlere i stand til at overvåge ændringer i patienternes symptomer og livskvalitet.

Platformen gør det muligt at gribe tidligt ind i form af ændret behandling, når patienterne oplever forværring i symptomer og deres generelle sundhedstilstand.

Patienterne er selv med til at opstille en handlingsplan med mål og værktøjer, der kan sætte gang i nødvendige adfærdsændringer. Fordelen er, at patienterne lærer at genkende og agere på ændringer i deres sundhedsstilstand og derved bliver aktive deltagere i håndteringen af deres egen sygdom.

Muligheden for hurtigere opsporing og behandling forventes ikke kun at føre til bedre livskvalitet og sundhedsgevinst for patienter, men sandsynligvis også til færre omkostninger for samfundet.

Professor i kardiovaskulær psykologi, Susanne S. Pedersen, Institut for Psykologi og Hjertemedicinsk afd. B, Odense Universitetshospital, er PI og initiativtager til projektet, som også er forankret i patient@home i Region Syddanmark.

Samarbejdspartnerne er:

  • Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU: Professor Uffe K. Wiil
  • CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, SDU: Professor Jan Sørensen
  • Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH: Professor Jacob E. Møller og Dr. Lars Videbæk
  • Medicinsk Afdeling, Svendborg Sygehus / OUH: Professor Kenneth Egstrup
  • Institut for Klinisk Medicin, Herlev Hospital: Dr. Morten Schou
  • CGI Denmark: Martin Broch Pedersen og Michael Zacharias
  • PAVI, SDU / OUH: Professor Ann-Dorthe Zwisler
  • CIMT – Center of Innovative Medical Technology, OUH: Claus Duedal Pedersen
  • Mid-America Heart Institute, Kansas City, Missouri (USA): Dr. John Spertus og Dr. Kim Smolderen
  • Linköping University (SE): Professor Tiny Jaarsma

Siden er sidst opdateret: 23-03-2015 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring