Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilOUH byder velkommen til Niels Nørgaard Pedersen

OUH byder velkommen til Niels Nørgaard Pedersen

reception mosaik

Cirka 150 kommende kolleger og samarbejdspartnere var mødt op for at byde Niels Nørgaard Pedersen velkommen på den første dag i stillingen som administrerende sygehusdirektør. 


Den 2. marts sagde OUH goddag til Niels Nørgaard Pedersen. Cirka 150 kommende kolleger og samarbejdspartnere var mødt op for at byde ham velkommen på den første dag i stillingen som administrerende sygehusdirektør.  

NNP 9 Reception
 

Blandt de fremmødte var Sundhedsdirektør Jens Elkjær, som fortalte, at Niels Nørgaard Pedersen efter hans mening har helt særlige forudsætninger for jobbet

– både fordi du er indfødt fynbo og forstår at tolke folkesjælen men også fordi dine hidtidige job har givet dig den bedst tænkelige forberedelse til det, der er et af de mest krævende job i det danske sundhedsvæsen, sagde Jens Elkjær i sin tale. 

– Du har demonstreret, at du kan skabe resultater sammen med andre, og at du er en god holdspiller. Du har en måde at arbejde på, som skaber tillid.  Og jeg kan garantere dig for, at du på OUH får brug for alt det, du har lært, sagde Jens Elkjær
 

NNP 4 reception
 

Peter Fosgrau bød velkommen på vegne af direktionen og understregede, at han havde bidt mærke i de positive resultater, som Niels Nørgaard Pedersen har opnået på de andre sygehuse, hvor han har været leder. 

– Du har trukket nogle tydelige spor og du har en dyb indsigt i sygehusvæsenet og fagligheden. Vi ved du engagerer dig, og at du bringer spændende tanker med dig. Det ser vi frem til, sagde han.
 

NNP 3 reception
 

Dekan Ole Skøtt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU lagde vægt på den store opgave, der venter, når det nye sygehus skal bygges i forlængelse af det eksisterende SDU.  

– Der er meget nære relationer mellem SDU og OUH, både hvad angår forskning og uddannelse. Forholdet er endda så tæt, at vi har besluttet os for at flytte sammen. Det tror jeg bliver en kæmpe gevinst for begge parter, sagde han.

NNP 5 reception
 

Ledende overlæge Bjarne Dahler-Eriksen talte til forsamlingen - både som ledende overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling og som privat ven gennem 25 år. 

– Jeg kender dig som en person, der er utrolig ambitiøs og brænder for sagen, sagde han.  

Bjarne Dahler-Eriksen fortalte også, at han havde fået et par ord med fra de tidligere kolleger på Sygehus Lillebælt. 

– De sagde, at hvis OUH mod forventning skulle blive trætte af dig, så vil de meget gerne have dig tilbage. Og bedre skudsmål kan man jo dårligt få, sagde han
 

NNP 10 Reception

 

Niels Nørgaard Pedersen fortalte, at han ser frem til opgaven med lige dele ydmyghed og forventning.

– Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag lige siden den dag i januar, hvor jeg fik et opkald fra sundhedsdirektør Jens Elkjær mens jeg stod på en solbeskinnet alpetop med min datter. Jeg går til jobbet med en stor portion ydmyghed og jeg har brug for jeres hjælp og indsats, så vi sammen kan blive ved med at gøre en forskel for patienterne, sagde han. 

 
 
NNP 1 reception
NNP 8 Reception
NNP 10 Reception
NNP 11 Reception
NNP 16 Reception
NNP 19 Reception

 


Siden er sidst opdateret: 10-03-2015 af Odense Universitetshospital.