Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilDer skal være styr på bilagene og tjek på udgifterne i Region Syddanmark

Der skal være styr på bilagene og tjek på udgifterne i Region Syddanmark

God administration af regionens penge kræver, at man kender reglerne og bruger dem korrekt. En ny e-læringsvejledning fra Region Syddanmark viser, hvad man skal være opmærksom på, når man som budgetansvarlig godkender og kontrollerer udgifter.

Der er – og skal være – særlig opmærksomhed omkring, hvordan vi forvalter de offentlige midler.
En god administration af regionens penge kræver blandt andet, at alle budgetansvarlige kender og forstår de regler og dokumentationskrav, som stilles til den måde, vi bruger pengene på.

For hvert eneste bilag og hver eneste udgift er det nødvendigt, at den budgetansvarlige medarbejder er omhyggelig og opmærksom på reglerne. Men også den medarbejder, der har haft udgiften i første omgang, har et ansvar for, at der er styr på indkøbet og på bilagene.

Vi gør det godt, men vi kan gøre det lidt bedre
Økonomistaben har lavet en e-læringsvejledning til samtlige budgetansvarlige i regionen. Her kan du se, hvorfor din opgave som budgetansvarlig er så vigtig.
Og så kan du høre økonomidirektør Mogens Sehested Kristensens mening om, hvorfor vi kan gøre det lidt bedre, end vi gør i dag.

Se vejledningen "Dine forpligtelser som budgetansvarlig". 
Man kan navigere i vejledningen via piletasterne i nederste højre hjørne.  

Bemærk, at der kan være enkelte arbejdsgange, der er anderledes på OUH, men de formelle forpligtigelser er de samme.


Siden er sidst opdateret: 18-02-2015 af Odense Universitetshospital.