Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

100 års strålebehandling

I 1914 blev Radiumstationen i Odense indviet, og sidste år var dermed 100 års jubilæumsår for Onkologisk Afdeling R. Nyhedsbrevet trækker her de store linjer op fra de første behandlinger med radium til nutidens moderne acceleratorer og billedteknik med inspiration fra to jubilæumsskrifter Onkologisk Afdeling skrevet af blandt andre cheffysiker Knud Aage Werenberg.

Med ægteparret Curies opdagelse af det radioaktive stof i 1889 får sundhedsvæsenet hele to våben at kæmpe med i kampen mod kræft; røntgen- og gammastråler.

1914: Radiumstationen i Odense indvies og råder over radiumkilder til en værdi af 25.000 kr. Omregnet til nutidskroner svarer beløbet til 1.441.176,-.     

1921: Radiologi bliver et anerkendt speciale.

Radium er dyrt. En landsindsamling til Radiumfonden indbringer 1,5 mio. kr. til fordeling mellem landets radiumstationer. Lidt mere end en million anvendes til et fælles indkøb af 1,75 g radium.

Radium indkapsles i blandt andet tuber, bokse eller nåle, der placeres de steder på kroppen, hvor kræften huserer. Også radiums affaldsstof, radon, anvendes i behandlingen ved at indeslutte en afmålt mængde i en beholder af glas, guld eller platin. Beholderen anbringes i nærheden af det sted, der skal behandlet.

 

1921

Brev af 8. december til Axel Maag, Radiumstationens første chef, fra Ernst Carlsen, der var hovedkraften bag landsindsamlingen i 1921.

1937: På stationen i Odense er der nu tre røntgenapparater på hver 168 KV, kilovolt. De har hver især to behandlingspladser. Apparaterne har en lidt større ’kollega’, der beskrives således: ”Siemens-bomben - et ildsprudlende uhyre, der ødelægger røntgenrørerne.”

1950: Det radiologiske speciale deles op i to; radioterapi og røntgendiagnostik.

1958/59: Fire 250 KV apparater installeres. Et af dem er et rotationsapparat til siddende patienter. Efter datidens målestok er ”afdelingen således godt forsynet.”

1965: Det første koboltapparat installeres i afdelingen. Det radioaktive kobolt er langt billigere end radium og giver højere aktivitet. Apparatet arbejder i dybden uden at beskadige huden, som det var tilfældet med radium. Koboltapparaturet har energi, der måles i MeV, mega elektronvoltvolt, og stråler med energien 1,17 MeV og 1,33 MeV.  

1977/78: Strålekælderen udvides for første gang. En Linac 20, en lineær accelerator, tages i drift i en ny bunker. Den afgiver røntgenstråler med energi op til 16 MeV.

Denne første lineære accelerator er fra 1970 og omtales således: ”Tilstand. Mekanisk slidt, specielt lejet og strålehovedet. Vi købte den næstsidste af denne type, og det betyder, at det er 10 år siden, den gik ud af produktion. Visse reservedele kan ikke mere leveres.”

Behandling med acceleratorer: Acceleratorer genererer røntgenstråler med tilstrækkelig stor energi til at trænge ind til en kræftknude.

Færre strålebehandlinger mellem 1970-80: Kemoterapi erstatter i nogen grad strålebehandling, da der stadig var en vis usikkerhed for, om strålerne ramte de syge celler. I perioden udvikles sideløbende CT-scanning, som gør det muligt præcist at ramme kræftknuden.

1990’erne: Strålekælderen udvides igen med to nye bunkere. Her installeres tre nye acceleratorer. De to kører stadig stabilt på tyvende år efter en opgradering i 2006.

2000/2014: Ombygninger, udvidelser og opgradering af acceleratorerne er nøgleord. I 2013 blev den første patient i verden behandlet på OUH på en ny type accelerator. Tilsvarende blev den første patient i Danmark behandlet med en ny teknik, hvor dosishastigheden – stråleafgivelsen – er op til tre gange større end normalt.

Strålebehandling 2014: Moderne strålebehandling foregår med acceleratorer, der leverer 6 millioner elektronvolt.  Behandlingen i dag er i høj grad bundet sammen med de scanningstekniske fremskridt, der leverer nøjagtige billeder i 3D af det område, der bestråles. En del strålebehandles efter forudgående kemoterapi for at mindske knudens størrelse med en lavere dosis stråling til følge.

Udvikling de seneste 24 år

24år

Grafik: Christen Tofte

Antallet af kræftpatienter er stigende. Befolkningen bliver ældre, og flere kræfttilfælde kommer til.  Også antallet af kræftlæger er steget. I 1914 var der en læge til 40 patienter. I dag er der 400 medarbejdere til at behandle de cirka 2400 patienter. De 38.000 behandlinger skal ses i lyset af, at en del patienter hver især modtager 39 behandlinger.

MERE AT VIDE?

 

Knud Aage Werenberg


Cheffysiker Knud Aage Werenberg, Knud.Aage.Werenberg@rsyd.dk, telefon 6541 2987

 /Helene Dambo

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 28-01-2015 af Odense Universitetshospital.