Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Fokus på den enkelte patients strålefølsomhed

Stedfortrædende cheffysiker Carsten Brink, Onkologisk Afdeling R er udnævnt til professor på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Med stillingen får han flere timer til en forskning, der kan give svar på, hvilke patienter, der kan profitere af strålebehandling.

Stråleudstyr

Atomfysik er grundforskning i atomer, elektroner, energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.  Atomfysik er også central i kræftbehandling med stråleterapi – en behandling, som omkring 2400 patienter årligt modtager på OUH.

Fokus på den enkelte patient

Siden 1. december har Carsten Brink fordelt sine timer ligeligt mellem forskning og klinisk arbejde i laboratoriet. Forskningen har tre hovedoverskrifter; strålefølsomhed, statistik og optimering af work-flow.

 - Vi vil gerne blive klogere på det enkelte menneskes følsomhed over for stråler, siger Carsten Brink.  - I dag planlægger vi behandlingen ud fra viden om, hvordan en hel population reagerer. I fremtiden vil vi forhåbentligt få detaljeret viden om, hvem der vil kunne profitere af behandlingen, og hvem der ikke kan. Den viden søger vi blandt andet gennem detaljeret analyse af de 3D og 4D billeder, vi tager rutinemæssigt af alle vores patienter.  
 

3D billeder viser højde-bredde-dybde, mens 4D-billeder er højde-bredde-dybde og tid. Når  patienten trækker vejret, forskydes både de indre organer og svulstens beliggenhed en smule. Strålebehandling i 4 dimensioner tager højde for dette.


Uhyre præcist

Strålebehandling anno 2015 er avanceret, og acceleratorrummet, hvor behandlingen foregår, er fyldt med elektronik og stråleapparater, der bevæger sig rundt om patienten. Strålingens præcise mål er baseret på CT, MR- og PET-CT scanninger, der sammenlignes og kontrolleres kort før, bestrålingen finder sted.

- Vi forsøger at minimere stråleområdet, således at bestråling af normalvævet bliver så lille som muligt. Alligevel er der risiko for, at de tilstødende områder kan lide skade, forklarer Carsten Brink. - Strålingen vil uundgåeligt ramme det omkringliggende væv, hvis dosis til kræftområdet skal være af en sådan størrelse, at vi kan få bugt med tumoren.

Ældre tåler stråler

Et andet forskningsprojekt handler om at samle viden fra behandling af patienter over 70 år. Projektet foregår i OUH’s Eliteforskningscenter Age Care.

- Vi mangler viden på det felt, fortæller Carsten Brink. - Der har ikke været tradition for at inkludere ældre patienter i vores forskningsprojekter, hvilket betyder, at vi ved for lidt om gevinsten af strålebehandling af ældre sammenlignet med yngre patienter. Desuden er 70-årige i dag ofte i langt bedre form end de patienter, der var 70 år for ti år siden. De kan derfor have lige så meget gavn af behandlingen som en 50-årig. Selvfølgelig med skyldige hensyn til de forhold, der knytter sig til at være over 70 med de eventuelle kroniske sygdomme, som støder til med alderen.  

 Flow og forskning

Det tredje forskningsområde, som Carsten Brink står i spidsen for, handler om work-flow og smidige patientforløb. Det tager tid at modtage omkring 2.400 patienter hvert år, som til sammen modtager 38.000 strålebehandlinger. Jo smidigere flowet er, jo flere timer er der tilbage til den nødvendige forskning, der skal til for at finde svar på, hvordan forskerne når ind til kernen i den individualiserede behandling.

Eliteforskningscenter Age Care: http://ouh.dk/wm436860

MERE AT VIDE? 

Carsten



Professor, ph.d., Carsten Brink,
carsten.brink@rsyd.dk,
tlf. 2979 6479

/helene dambo

 

 


Siden er sidst opdateret: 28-01-2015 af Odense Universitetshospital.