Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ny teknologi kan redde spirende liv

Fostervandsprøve


Abort kan være en ulykkelig konsekvens af fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Takket være kvantespring på det genteknologiske område er der nu basis for at indføre en ny form for fosterdiagnostik, der kan bringe antallet af de invasive indgreb ned og dermed mindske antallet af utilsigtede aborter. 

Forskere på OUH er i fuld gang med at indsamle blodprøver fra kvinder, der er gravide i ca. 12. uge, og om et halvt til et helt år vil der være høstet så mange prøver, at den nye metode til fosterdiagnostik kan testes.

Professor og overlæge Jens Michael Hertz, Klinisk Genetisk Afdeling, der står i spidsen for projektet, mener, at den nye teknologi med fordel kan indføres som et supplement til den risikovurdering for gravide, der har været et tilbud siden 2004. 
 

Projektet indgår i OUH’s frontlinjecenter, Klinisk Genom-Program, og udføres i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D


Risiko fører til tilbud om moderkagebiopsi eller fostervandsprøve

- I risikovurderingen får de gravide i dag dels lavet en nakkefoldscanning af fostret, og de får taget en blodprøve, hvor man måler forskellige biokemiske markører. Ud fra de parametre og moderens alder, udregner man risikoen for, om fostret har en af de hyppige kromosomfejl. Hvis risikoen er større end 1 ud af 300, bliver kvinden tilbudt en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve.

- Og begge dele er indgreb, som kan føre til utilsigtet abort, selv om barnet er sundt og rask, siger Jens Michael Hertz. - Ser vi statistisk på det, så fører de invasive undersøgelser til spontan abort hos en halv eller hel procent, hvilket svarer til omkring 20 aborter pr. år i Danmark.

Svar fra blodprøve på moderen

- Det tal skal vi have bragt ned, supplerer forskningsleder og professor Torben Kruse. - Og det kan vi, hvis vi supplerer resultaterne fra risikovurderingen med en DNA-test. Den giver os en næsten 100 procent sikker forudsigelse af, hvilke gravide der bærer fostre med de hyppigste kromosomfejl. Når metoden bliver et standardtilbud, vil vi i høj grad kunne reducere frekvensen af invasive indgreb.

Anbefaling sendt til Sundhedsstyrelsen

Jens Michael Hertz og en arbejdsgruppe nedsat af en række videnskabelige selskaber har i en rapport til Sundhedsstyrelsen anbefalet fremgangsmåden - i første omgang med DNA-testen som et supplement til de eksisterende prøver. - Analysen og databearbejdningen er imidlertid dyr at udføre, og først om et år træffer styrelsen afgørelse om og i hvilket omfang, testen skal indføres som rutinetilbud, siger Jens Michael Hertz.

- Metoden tilbydes i dag af private firmaer, og en del kvinder køber testen. Det er imidlertid vores grundlæggende holdning, at alle bør have lige adgang og ret til samme undersøgelsestilbud og behandling.
 

Ud over trisomi 21, Downs syndrom, undersøger forskerne også DNA i moderens blod for trisomi 18; Edwards syndrom, og trisomi 13; Pataus syndrom samt anomalier i kønskromosomerne.

MERE AT VIDE?

Hertz

 

 

Professor, overlæge, dr. med. Jens Michael Hertz, jens.michael.hertz@rsyd.dk, telefon 6541 3191

Kruse

 

 

Professor og forskningsleder Torben Kruse, torben.kruse@rsyd.dk,
telefon 6441 1963

 /Helene Dambo

 


Siden er sidst opdateret: 28-01-2015 af Odense Universitetshospital.