Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ny teknik kortlægger bakteriers skjulte liv

Et nyt flowkammer-system til dyrkning af bakterier afslører, hvordan bakterier skjuler sig og dermed undgår både hvide blodlegemer og antibiotika. Teknikken er opfundet på Syddansk Universitet og er en af vejene mod et vigtigt svar på, hvordan forskerne i fremtiden kan forhindre dødbringende infektioner.

Forskerne har i forvejen stor viden om bakteriers karakteristika gennem utallige forsøg i petriskåle. Men én ting er, hvordan bakterier opfører sig under optimale vækstforhold. En anden ting er, hvordan de opfører sig i kroppen.

Teknikken simulerer kroppens funktioner

Thomas Emil Andersen, postdoc på Klinisk Institut, SDU, har sammen med sine kolleger brugt de seneste fem, seks år på at udvikle en metode, der i et såkaldt flowkammersystem simulerer bakterier og cellers forhold i kroppen. Bakterierne udsættes for et konstant flow med for eksempel blod som i blodårerne eller urin som i urinvejene. På den måde kan forskerne se, hvad der sker med bakterierne over tid.

Det bringer dem blandt andet tættere på en forklaring på, hvorfor mange kvinder får blærebetændelse igen og igen. Og på hvordan stafylokokker spredes fra katetre til blodbanen.

Dyrkes på celler fra menneskekroppen

- Blodforgiftning og sekundære infektioner fra katetre er desværre årsag til alvorlige infektioner hos mange patienter hvert år. Ved hjælp af vores flowsystem har vi set, at bakterierne samles og afgives til blodbanen som klumper, der både er antibiotikaresistente og modstår kroppens immunforsvar, forklarer Thomas Emil Andersen.

Med den nye metode kan forskerne dyrke bakterier direkte på celler fra menneskekroppen og på det katetermateriale, som benyttes på hospitalerne. Forsøgene udføres blandt andet på cancerceller, som reagerer på samme måde over for bakterieinfektion, men som er mere robuste og kan dele sig mange gange.

Bakteriernes kneb afdækkes

- Når vi udsår bakterier oven på et lag af epitelceller og udsætter det for hydrodynamiske forhold som i kroppen, simulerer vi infektionen, som den foregår i virkeligheden.  Vi har med metoden været i stand til at afsløre, hvilke kneb, bakterierne bruger for at undgå immunforsvar og antibiotikabehandling, og kan give en forklaring på hvorfor visse infektioner er specielt svære at behandle, siger Thomas Emil Andersen.

Forskningsmetoden har stort potentiale

Professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH, ser et stort potentiale i metoden. - Infektioner i katetre er noget, vi ser på mange afdelinger og især hos meget syge patienter med kræft eller nyresvigt, som har katetre indsat i månedsvis. Der for er det uhyre vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan infektionerne spredes, mener han.

Hans Jørn Kolmos fremhæver desuden, at infektioner i urinvejene er en af de hyppigst optrædende infektioner, og at man med flowkammeret på længere sigt vil kunne vurdere, om nye former for antibiotika virker bedre på bakterierne, eller om helt nye stoffer måske kan forhindre bakterierne i at bevæge sig rundt i kroppen.

Link til artikel om, hvordan modellen bruges til at finde årsagen til tilbagevendende blærebetændelse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3347433/

MERE AT VIDE? 

Thomas Emil Andersen
Postdoc Thomas Emil Andersen, thandersen@health.sdu.dk, telefon 21261634 
Kolmos


Professor, forskningsleder, dr.med. Hans Jørn Kolmos, hans.joern.kolmos@rsyd.dk telefon 65414795

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 







 


Siden er sidst opdateret: 28-01-2015 af Odense Universitetshospital.