Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilFlotte kåringer af syddanske sygehuse

Flotte kåringer af syddanske sygehuse

Dagens Medicin vurderer hvert år de dygtigste sygehuse i Danmark, og igen i år er Region Syddanmark flot repræsenteret.

I den kolde vintertid er det godt at finde noget at varme sig på, og i sundhedsvæsenet er Dagens Medicins årlige kåringer en kærkommen mulighed. Tidskriftet har nemlig givet flotte vurderinger af de syddanske sygehuse, og det glæder regionsrådsformand Carl Holst (V).

- Det er altid dejligt at få et klap på skulderen for det store arbejde, der bliver præsteret på sygehusene, og vi skal tillade os selv at glæde os over, at arbejdet bliver anerkendt. Jeg er både stolt og glad for, at medarbejderne formår at fremhæve regionen på den her måde, siger Carl Holst.

Kåringen af Danmarks bedste hospital er baseret på en vurdering af sygehusenes behandlingskvalitet, patienttilfredshed og omdømme blandt sundhedsfaglige personer, der vægter henholdsvis 80 pct., 10 pct. og 10 pct. i kåringen.
Vinderne er hospitalerne med den højeste samlede vurdering.

Vejle vinder igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen

Dagens Medicin inddeler sygehusene i tre forskellige kategorier baseret efter DRG-omsætning.

Kategorierne er mindre hospitaler, mellemstore hospitaler og store hospitaler. Og vanen tro var det Sygehus Lillebælt, Vejle, der for ottende gang ud af otte mulige løb med sejren i kategorien ”Mellemstore hospitaler”.

- Jeg er imponeret over, at Vejle Sygehus endnu engang formår at dominere blandt de mellemstore sygehuse og dermed opretholde den førsteplads, som de efterhånden har gjort til deres egen. Det kunne være sjovt, hvis vi i Region Syddanmark kunne formå at sætte os på førstepladsen i en af de andre kategorier også, siger Carl Holst.

Medarbejderne i Vejle klarer sig allerbedst inden for behandlingskvalitet, og det danner grundlaget for den samlede sejr i kategorien af mellemstore hospitaler.

OUH presser AUH

OUH giver Aarhus Universitetshospital (AUH) kamp til stregen om førstepladsen i kategorien ”Store hospitaler”. Selvom AUH som det hospital eneste i landet er repræsenteret på alle behandlingsområder, der indgår i Dagens Medicins kåringer, er sygehuset dog kun det næstmest vindende hospital. 

OUH er nemlig Danmarks bedste på i alt 19 behandlinger og undersøgelser.

- Det er en fornøjelse at følge OUH for tiden, og jeg glæder mig især over, at vores universitetssygehus scorer højest på behandlingskvaliteten blandt de andre universitetssygehuse, siger Carl Holst.

Sønderborg markerer sig stærkt

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg markerer sig også stærkt i årets kåring, selvom de ikke snupper den samlede sejr i kategorien ”Mindre hospitaler”. Æren som det mest vindende mindre hospital tilfalder dog sygehuset i Sønderborg, der inden for seks områder leverer landets bedste behandling.

Sønderborg er vurderet på 26 behandlinger og undersøgelser og kan kalde sig danmarksmester til intensiv behandling, behandling for inkontinens, prolaps, hjertesvigt, onkologisk behandling af lungekræft og patologisk analyse af modermærkekræft.
Det gør Sønderborg til det femtemest vindende sygehus blandt alle.
 


Fakta:

Odense Universitetshospital (OUH)

OUH Odense Universitetshospital er nummer to ud af tre i kategorien ”Store hospitaler”, mens OUH Svendborg bliver nummer 11 ud af 13 i kategorien ”Mellemstore hospitaler”.

Dagens Medicin kårer Odense Universitetshospital til Danmarks bedste på følgende områder:

• Hystereskopi (Gynækologi)
• Akut myeloid leukæmi (Hæmatologi)
• Fremskredent myelodysplastisk syndrom (Hæmatologi)
• Lymfom (Hæmatologi)
• Kroniske myeloide sygdomme (Hæmatologi)
• KAG (Kardiologi)
• Ballonudvidelser (Kardiologi)
• Hjertesvigt (Kardiolog)
• Carotis trombendarterektomi (Karkirurgi)
• Perifer bypass (Karkirurgi)
• Blødende mavesår (Kirurgi)
• Kirurgisk behandling af bugspytkirtelkræft (Kirurgi)
• Onkologisk behandling af kræft i hjernen (Klinisk onkologi)
• Nyretransplantation (Nefrologi)
• Kirurgisk behandling af kræft i hjerne (Neurokirurgi)
• Apopleksi (Neurologi)
• Rekonstruktion af korsbånd (Ortopædkirurgi)
• Patologisk analyse af modermærkekræft (Patologi)
• Patologisk analyse af brystkræft (Patologi)
• Børnekræft (Pædiatri)

Dagens Medicin kårer OUH Svendborg Sygehus til Danmarks bedste på følgende områder:

• Biologisk behandling af leddegigt (Reumatologi)

Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Kolding er nummer fem ud af 20 i kategorien ”Mindre hospitaler”, mens Sygehus Lillebælt, Fredericia bliver nummer syv ud af 20. Sygehus Lillebælt, Vejle bliver nummer ét ud af 11 i kategorien ”Mellemstore hospitaler”.

Dagens Medicin kårer Sygehus Lillebælt, Vejle til Danmarks bedste på følgende områder:

• Diabetes hos voksne (Endokrinologi)
• Knoglemarvskræft (Hæmatologi)
• Tarmkræftkirurgi (Kirurgi)
• Onkologisk behandling af brystkræft (Klinisk onkologi)
• Hoftealloplastik (Ortopædkirurgi)

Dagens Medicin kårer Sygehus Lillebælt, Kolding til Danmarks bedste på følgende områder:

• Behandling af tidligere graviditetskomplikationer og abort (Gynækolog)

Sydvestjysk Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg bliver ni af 13 i kategorien ”Mellemstore hospitaler”. Sydvestjysk Sygehus Grindsted bliver seks af 20 i kategorien ”Mindre hospitaler”.

Dagens Medicin kårer Sydvestjysk Sygehus Esbjerg til Danmarks bedste på følgende områder:

• Skulderalloplastik (Ortopædkirurgi)

Dagens Medicin kårer Sydvestjysk Sygehus Grindsted til Danmarks bedste på følgende områder:

• Behandling af diabetes hos voksne (Endokrinologi)
• KOL (Lungesygdomme)

Sygehus Sønderjylland

Sønderborg bliver 11 af 20 i kategorien ”Mindre hospitaler”, mens Sygehus Sønderjylland, Aabenraa bliver nummer 18 ud af 20 i samme kategori.

Dagens Medicin kårer Sygehus Sønderjylland, Sønderborg til Danmarks bedste på følgende områder:

• Intensiv behandling (Anæstesiolog)
• Inkontinens (Gynækolog)
• Prolaps (Gynækologi)
• Hjertesvigt (Kardiologi)
• Onkologisk behandling af lungekræft (Klinisk onkologi)
• Patologisk analyse af modermærkekræft (Patolog)

 


Siden er sidst opdateret: 15-12-2014 af Odense Universitetshospital.