Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Internationalt netværk - en forudsætning for viden


Bag om tallene

Tyskland, Schweiz, Grækenland, Spanien, London, USA….. Alverdens lande giver grænseløs adgang til forskningsresultater og tæt samarbejde som konsekvens af personlige møder mellem forskere.

Den teknologiske udvikling hjælper godt på vej, når det handler om internationalt samarbejde. I dag er det en daglig rutine at henvende sig til specialister på den anden side af kloden via Skype eller mail. Og det er også nødvendigt, mener Aleksander Krag, der er professor og overlæge på OUH’s Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme.


Ny viden gennem internationale kontakter


Aleksander_Krag_professor_SDU-OUH
  - Internationale netværk er ganske enkelt en forudsætning for få ny viden, siger han. Aleksander Krag er blandt andet er bestyrelsesmedlem i et internationalt selskab, som afdækker udfordringer ved infektioner og leversygdomme.

- Selskabet er funderet i et internet-baseret, verdensomspændende studie blandt 40 centre i Europa og et tilsvarende antal i USA, Sydamerika og Asien. Derudover har vi medlemmer i Afrika og Mellemøsten.

- Vi kan en masse i Danmark, fortsætter Aleksander Krag.  Men skal vi virkelig rykke, må vi trække på alle kræfter i de vidtforgrenede internationale forskernet.


Samarbejde med førende forskere
Aleksander Krag medvirker i flere andre internationale projekter. Blandt andet i GALAXY, hvor han er projektleder for en forskergruppe, der ser på sammenhængen mellem bakterier i tarmen og udvikling af leversygdomme.

- Det er et vigtigt område, hvor vi i Danmark kun kommer videre ved at samarbejde med dem, der råder over den nødvendige teknologi. Her er forskerne på EMBL, European Molecular Biology Laboratory i Heidelberg, virkelig stærke. Projektet forgrener sig i øvrigt til forskere i Bonn, Athen, Oslo, på Københavns Universitet og inkluderer desuden tre virksomheder.


At rejse er at arbejde
- Jo mere vi deltager på kongresser og faglige symposier, jo flere kontakter får vi, fastslår Aleksander Krag.

- De personlige relationer og tilfældige møder har enorm betydning og resulterer i mange tilfælde i enestående samarbejdsaftaler, der kommer endnu flere til gode via gensidige forskerophold eller efteruddannelse.

Blandt andet har Aleksander Krag lige nu en medarbejder i Barcelona ved et internationalt førende laboratorium, for at lære en særlig teknik til vævsprøver.

En anden kollega er på vej til Bonn for at blive dygtigere til at undersøge vævsprøver fra leveren, og en tredje kollega skal om kort tid trænes i ultralydsscanning ved National Centre for Ultrasound in Gastroenterology i Bergen.
 

Kloden-drejer_LeneGalsgaard


Hvis vi ikke selv har svarene, må vi lære af andre
- Vil vi med frem i forreste linje, skal vi arbejde sammen med dem, der befinder sig der i forvejen, konkluderer Aleksander Krag, der selv har sine tætteste udenlandske relationer inden for EU’s grænser i Tyskland, Schweiz, Spanien og England.

- Det indebærer visse fordele at forske inden for EU, da vores sundhedsvæsener ligner hinanden. Vi tænker og arbejder meget ens. Og vi har gode, fælles muligheder, når vi skal søge de store fonde i EU.

/Helene Dambo

 

 


Siden er sidst opdateret: 03-12-2014 af Odense Universitetshospital.