Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Myelomatose

Myelomatose - også kaldet knoglemarvskræft - opstår ved, at en speciel type hvide blodlegemer omdannes til kræftceller. Sygdommen medfører svækkelse af immunforsvaret og medfører ofte blodmangel og en form for knogleskørhed. Behandlingen af myelomatose er forbedret meget de seneste år.

Afdelingen deltager i følgende kliniske forsøg hos patienter med myelomatose:

 

1.
Titel: "Magnolia"
Kort Beskrivelse:
Studiet henvender sig både til nydiagnosticerede patienter med Myelomatose, men også myelomatosepatienter, der allerede har fået Zoledronsyre i 2 år. Zoledronsyre (Zometa) har været brugt i mange år i behandlingen af myelomatose. Forenklet set virker det som en lim, der binder knoglerne sammen, så kræften ikke kan nedbryde knoglerne.

  Formålet med forsøget er at undersøge:
 1. Hvor længe man skal fortsætte behandlingen med det knoglebeskyttende stof zoledronsyre.
 2. Om en blodprøve vil kunne forudsige, hvornår knoglesygdom opstår.
 3. Om CT skannning er bedre end røntgen til at opdage knoglesygdom

Ansvarlig læge: Thomas Lund
Ansvarlige projektsygeplejersker: Birgitte Wolf Lundholm og Lisette Brok-Jørgensen


2.
Titel: "QoL-MM"
Kort Beskrivelse:
Formålet med projektet er at beskrive livskvalitet i hele den brede gruppe af myelomatosepatienter over tid.
Herunder
• At beskrive ændringer i livskvalitet i forhold til sygdomskarakteristika (sygdomsstadie, aktuel og tidligere anti-myelom behandling, bivirkninger og respons på behandling) og patientkarakteristika (Myelomatose frailty score, Freiburger comorbidity index, alder, køn, civilstand, komorbiditet, uddannelsesniveau og erhvervsmæssig beskæftigelse)
• At beskrive betydningen af perifer neuropati vurderet ved patient reported outcome i forhold til livskvalitet over tid
• At undersøge, om response shift har betydning i longitudinelle studier med myelomatose patienter


Design
Projektet er designet som en prospektiv national longitudinel spørgeskemaundersøgelse, som er primært elektronisk opsat. Ved inklusion indhentes patientrelaterede oplysninger, og efterfølgende suppleres med data fra danske registre.

Ansvarlig læge: Louise Redder
Ansvarlige projektsygeplejerske: Manuela Rose


3.
Titel: "Screeningsprotokollen APO010"
Kort Beskrivelse:
Formålet med dette forsøg er at opnå en øget biologisk viden om mulig følsomhed for behandling med et nyt eksperimentelt middel APO010.
Ligeledes ønskes også mulighed for at opnå øget viden om biologisk følsomhed for andre relevante anticancer-midler der ofte anvendes i behandlingen af myelomatose, nemlig bortezomib, thalidomide, lenalidomide, cyclofosfamid og melfalan.

Ansvarlig læge: Niels Abildgaard
Ansvarlige projektsygeplejersker: Pia K. Pedersen og Nina Primholdt Christensen


4.
Titel: "Hovon 129"
Kort beskrivelse:

Formålet med denne protokol er at forbedre prognosen for patienter med plasmacelle leukæmi, udfra et CRd regime, bestående af Lenalidomide, carfilzomib og dexamethasone

Lenalidomide, carfilzomib og dexamethasone (CRd) er et regime, der kombinerer høj effekt med en lav forekomst af polyneuropati og er derfor en attraktiv kombination for induktionsbehandling hos patienter med Plasmacelle Leukæmi. Carfilzomib og lenalidomide vil også blive brugt til konsolidering og vedligeholdelsesbehandling efter højdosisbehandling og allogen stamcelle transplantation hos yngre patienter, og som vedligeholdelsesbehandling hos ældre patienter efter induktionsbehandling.

Ansvarlig læge: Thomas Lund
Ansvarlige projektsygeplejerske: Lisette Brock-Jørgensen


5.
Titel: "CC-5013-MM-034 – Registreringsstudie"
Kort beskrivelse:
Behandling med Revlimid® (lenalidomid) og Dexamethason blev godkendt som første-linje behandling ved myelomatose (knoglemarvskræft) i Europa for ca 1½ år siden. Behandlingen er også godkendt i Danmark hos ældre patienter, som ikke er egnede til intensiv kemoterapi. Som led i den europæiske godkendelse skulle lægemiddelfirmaet Celgene levere flere data omkring patientsikkerheden under behandlingen, herunder specielt i forhold til risiko for påvirkning af hjerte og kredsløb. Studiet er et såkaldt fase 4 studium, hvor der registreres behandlings- og bivirkningsdata for patienter, som starter behandling med Revlimid og Dexamethason, eller andre indledende behandlinger, som f.eks. typisk kan være bortezomib (Velcade®), melfalan og prednisolon. Der indgår ingen lodtrækning, ingen ekstra blodprøver, ekstra undersøgelser eller ekstra besøg ved deltagelse i studiet. Der registreres blot de bivirkninger og den behandlingseffekt, som indtræder. Studiet skal altså bidrage til at dokumentere, at behandling med Revlimid og Dexamethason er effektiv i almindelig daglig praksis og .at behandlingen kan tåles.

Ansvarlig læge: Niels Abildgaard
Ansvarlige projektsygeplejerske: Lisette Brock-Jørgensen

  6.
Titel: ” AbbVie/M15-654”
Kort beskrivelse:
Dette forsøg henvender sig til patienten med myelomatose (knoglemarvskræft), som har tilbagefald af sygdom. Forsøget undersøger effekten af et nyt lægemiddel, som hedder Venetoclax. Der er også særlig fokus på, hvilke bivirkninger, som forekommer under behandlingen og dermed, hvor godt behandlingen tåles. Venetoclax gives som tabletter, og i studiet gives Venetoclax i kombination med andre kendte myelomatosebehandlinger, nemlig antistoffet Daratumumab, binyrebarkhormon Dexamethason og hos nogle patienter også Bortezomib (Velcade®).

Formålet er at undersøge følgende:

• den optimale dosis af Venetoclax. Der undersøges dosis på 400 mg og 800 mg
• virkningen af Venetoclax i kombination med to eller tre af de andre lægemidler

Daratumumab, Dexamethason og Bortezomib er godkendt til behandling af myelomatose. Venetoclax er ikke godkendt ved myelomatose, men er godkendt vedkronisk lymfatisk leukæmi. Der er tidligere studier, som har vist gode behandlingsresultater med Venetoclax til myelomatosepatienter.

Der er to behandlingsmuligheder, som vælges ud fra de kromosomskader, som kan påvises i myelomatose-kræftcellerne.

1: Daratumumab, Dexamethason og Venetoclax
2: Daratumumab, Dexamethason, Venetoclax og Bortezomib.
 

Patienten, som indgår i studiet, må ikke tidligere have fået behandling med Venetoclax eller Daratumumab.

Ansvarlig læge: Niels Abildgaard
Ansvarlige projektsygeplejersker: Jannie Kirkegaard og Birgitte Wolf Lundholm


7.
Titel: "Perseus"
Kort beskrivelse:
Perseus-studiet retter sig mod patienter med nydiagnosticeret myelomatose, som højst er 70 år, og som findes egnet til at modtage intensiv behandling, herunder med såkaldt højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Studiet undersøger værdien af at give antistoffet Daratumumab i tillæg til standard indledende behandling og under den efterfølgende vedligeholdelsesbehandling efter gennemført højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Der er et klassisk lodtrækningsstudium. Halvdelen får Daratumumab i tillæg til standard, halvdelen får standardbehandling alene. Daratumumab gives som indsprøjtning i underhuden. Det primære mål er at undersøge, om tillægget af Daratumumab kan forlænge den sygdomsfri overlevelse.

Ansvarlig læge: Niels Abildgaard
Ansvarlige projektsygeplejerske: Nina Primholdt Christensen


8.
Titel: "CONPET"
Kort beskrivelse:
Studiet er rettet mod patienter med nyligt diagnosticeret myelomatose, som har færdiggjort deres primære behandling for sygdommen med særlig godt resultat, dvs som minimum opnået såkaldt ”særlig god partiel remision”, hvor M-komponenten er mindsket med mindst 90%. De patienter, som takker ja til deltagelse i studiet, vil få foretaget en særligt scanningsundersøgelse, kaldet PET/CT scanning, hvor der forud for scanningen bliver indgivet radioaktiv mærket sukkerstof i blodet. Hvis det på scanningen ”lyser op” nogle steder i kroppen kan det tyde på aktiv sygdomsrest, og disse patienter tilbydes ambulant efterbehandling i 16 uger med lægemidlerne carfilzomib, lenalidomid og dexamethason. Hvis PET/CT scanningen er helt normal, indgår der ikke flere undersøgelser eller yderligere behandling. Hos de patienter, som får efterbehandling, gentages PET/CT scanning efter afsluttet efterbehandling. Formålet er altså at undersøge, om efterbehandlingen med carfilzomib-lenalidomid-dexamethason kan mindske eller fjerne synlig sygdomsrest ved scanningen.

Ansvarlig læge: Niels Abildgaard
Ansvarlige projektsygeplejersker:  Lisette Brok-Jørgensen og Nina Primholdt Christensen


9.
Titel: "BONE"
Kort beskrivelse:
Studiet henvender sig til myelomatosepatienter. Myelomatose laver med tiden huller i knoglerne. Disse huller har man indtil nu ikke kunne fjerne igen med noget medicin. Et nyt lægemiddel, Ixazomib, viser dog tegn på, at det kan få knogler til at hele. Patienterne i dette studie vil modtage lægemidlet Ixazomib i 2 år eller indtil der er udbrud i sygdommen igen.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvorvidt Ixazomib kan medvirke til, at hullerne i knoglerne repareres.

Ansvarlig læge: Thomas Lund
Ansvarlig projektsygeplejersker: Birgitte Wolf Lundholm og Jannie Kirkegaard


10.
Titel: "LYNX"
Kort beskrivelse:
Studiet retter sig mod myelomatosepatienter, som har tilbagefald af sygdom og, som tidligere har fået behandling med antistoffet daratumumab (Darzalex®). Studiet vil dermed undersøge, om der er værdi af at genbehandle med daratumumab ved senere behandling og konkret, om tillæg af daratumumab til kombinationsbehandling med carfilzomib (Kyprolis®) og dexamethason giver effekt i forhold til behandling med carfilzomib og dexamethason alene. Det er altså et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af patienterne får carfilzomib og dexamethason alene, og den anden halvdel får samme behandling med tillæg af daratumumab. Deltagelse begrænser sig til, at der kun tidligere må været givet 2 linjer behandling, og der skal have været en pause i den tidligere behandling med daratumumab på mindst 3 måneder.

Ansvarlig læge: Niels Abildgaard
Ansvarlig projektsygeplejerske: Lisette Brok-Jørgensen
 



 

Kommende kliniske forsøg
...


Siden er sidst opdateret: 14-10-2019 af Odense Universitetshospital.