Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Godartede blodsygdomme

Der udredes og behandles en række godartede blodsygdomme i Hæmatologisk Afdeling X. Det drejer sig hyppigt om forskellige former for blodmangel (lav blodprocent) eller tilstande med mangel på blodplader eller nedsat antal hvide blodlegemer.

Autoimmun hæmolytisk anæmi

En årsag til blodmangel er dannelsen af æggehvidestoffer hos patienten, som reagerer mod patientens egne røde blodlegemer, og dermed medfører forøget nedbrydning af de røde blodlegemer. Æggehvidestofferne kaldes antistoffer - og betegnes auto-antistoffer, fordi de retter sig mod patientens egne blodceller. Sygdommen betegnes ”autoimmun hæmolytisk anæmi”.

Immuntrombocytopeni (ITP)

En årsag til blodplademangel er dannelsen hos patienten af æggehvidestoffer, som reagerer med patientens egne blodplader, og dermed medfører forøget nedbrydning af blodpladerne. Æggehvidestofferne kaldes antistoffer - og betegnes auto-antistoffer, fordi de retter sig mod patientens egne blodceller. Sygdommen betegnes immuntrombocytopeni, hvilket forkortes ITP.

 

Afdelingen deltager i følgende kliniske forsøg hos patienter med godartede blodsygdomme:

 

 

 

1.

Titel: Nordisk ITP QoL and Outcome Study (NIQOS
Kort beskrivelse:
Nordisk ITP QoL and Outcome Study (NIQOS) studiet omhandler livskvalitet for patienter med kronisk primær immuntrombocytopeni (ITP). Det retter sig mod voksen -ITP-patienter, der har haft diagnosen i 12-24 mdr. med det formål at følge, hvordan behandling og livskvalitet udvikler sig på dette tidspunkt af sygdommen. De fleste patienter vil kunne indgå i studiet, der alene retter sig mod at indsamle viden fra den eksisterende opfølgning og supplere den med livskvalitetsmål.

Ansvarlig læge: Henrik Frederiksen
Ansvarlige projektsygeplejerske: Susanne Eifer Møller og Pia Kirsten Pedersen

 

2.
Titel: Prolong
Kort beskrivelse:

Prolong-protokollen er et tilbud om behandling til patienter med ITP. For at kunne få den behandling, der tilbydes i protokollen, skal du have fået behandling for din ITP tidligere. Denne behandling har ikke kunnet holde din ITP væk, og du har nu tilbagefald med lave blodplader. Der trækkes lod mellem to behandlingsarme (A eller B).

I arm A behandler man med Rituximab (1000mg d 1 +15) alene.

I arm B behandler man med Rituximab (1000mg d 1 + 15) tillagt Dexamethason (20mg d 1-4 og 15-19).

For at undersøge, om man kan holde ITP sygdommen væk i længere tid, ved at gentage Rituximab, vil man, for de patienter, som har stadig har effekt uge 24 efter, igen trække lod mellem to behandlingsarme.

I arm A behandles du med Rituximab 500mg i uge 25 + 48.

I arm B får du placebo – uvirksom behandling.

Denne sidste del af behandlingen er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken hospitalet eller du ved, hvilken behandling du får.

Ansvarlig læge: Henrik Frederiksen
Ansvarlige projektsygeplejersker: Sussi Faxøe og Anja Hornshøj Andersen

 

 3.
Titel: BioCryst
Kort beskrivelse:

I behandling af paroxystisk natlig hæmoglobinuri (PNH) indgår hæmning af det såkaldte komplementsystem med lægemidlet eculizumab. Dette lægemiddel hæmmer den såkaldte ”klassiske vej” i komplementsystemet, og dermed nedsættes nedbrydningen af røde blodceller. Nogle patienter har utilfredsstillende effekt af denne behandling. I dette forsøg afprøves, om supplerende hæmning af den såkaldte ”alternative vej” i komplementsystemet med lægemidlet BCX9930-101 kan nedsætte nedbrydningen af røde blodceller yderligere og dermed give bedre effekt af behandlingen. Forsøget er et tidligt fase forsøg, hvor behandlingen gives som tabletter dagligt i 28 dage. Patienter med PNH og utilstrækkelig effekt af anden behandling kan indgå.

Ansvarlig læge: Henrik Frederiksen
Ansvarlige projektsygeplejersker: Anja Hornshøj Andersen og Anette Bonde Dalgaard

 

 

Afdelingens kommende kliniske forsøg hos patienter med godartede blodsygdomme:

 

...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 19-09-2019 af Odense Universitetshospital.