Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Lagkage til alle

Lagkage 1.jpg

Mandag den 15. september blev der delt 800 othellolagkager ud til alle medarbejdere, der skulle på arbejde i løbet af dagen i Odense, Svendborg, Nyborg, Ringe og Ærø.

Lagkagerne er en tak fra direktionen for den store indsats i forbindelse med akkrediteringsugen i sidste uge.

- Den seneste uge har for mig sat tyk streg under, hvad der er vores største styrke: Engagement, vilje og ikke mindst faglighed. Tak for deltagelsen i arbejdet. Jeg håber, at I vil nyde den medsendte othellolagkage, står der bl.a. i det medfølgende brev fra administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund.
 

Lagkage 2.jpg


I Odense kunne afdelingerne hente deres lagkager ved Klinikbygningen fra kl. 10, og allerede kl. 9.50 kom de første repræsentanter for at hente deres ration af de 650 lagkager, der skulle deles ud på Odense Universitetshospital.

Derefter gik det stærkt den næste halve time, hvor lagkagerne skulle hentes ind fra de biler, der havde bragt dem ind fra de fire bagere, afdelingerne skulle krydses af og have udleveret deres kager.

I løbet af et par timer var alle 650 lagkager blevet hentet.
 

Lagkage 3.jpg
 

Læs Jane Kraglunds Synspunkt fra fredag den 12. september: Akkreditering: Godt gået – og tak for en stor indsats

Læs referatet og se filmen med den afsluttende feedback fra de eksterne surveyors

 

Af kommunikationskonsulent Ane Bjerg Rasmussen


Siden er sidst opdateret: 16-09-2014 af Odense Universitetshospital.