Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilSund Forskning - nyhedsbrev fra OUH og SDUpilRaske børn hjælper børn med hjerneskade til at gå bedre

Raske børn hjælper børn med hjerneskade til at gå bedre

3D-teknologi anvendes i et forskningsprojekt fra Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed på Syddansk Universitet til at beskrive raske børns bevægelser, så fagpersoner kan hjælpe hjerneskadede børn med at gå normalt.


I Danmark fødes hvert år mellem 100 og 125 børn med en hjerneskade. Skaderne påvirker de signaler, som sendes ud til musklerne og dermed børnenes bevægelser.

- For nogle børn betyder hjerneskaden, at de ikke lærer basale færdigheder som at kravle, gå og løbe. Selvom de fleste børn med en medfødt hjerneskade lærer de samme færdigheder som andre børn, er deres bevægelser ofte anderledes, fortæller Helle Mätzke Rasmussen, ph.d.-studerende og projektleder på undersøgelsen.


Vis os, hvordan du går!
For bedre at kunne hjælpe børn med en medfødt hjerneskade har forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital undersøgt gangen hos 30 børn uden hjerneskade og 18 børn med medfødte hjerneskade. Undersøgelsen af børnenes gang foregår på Bevægelsesanalyselaboratoriet på Odense Universitetshospital.
 

Hjerneskadeforskning2_august2014 OUH-SDU  

I laboratoriet laves en optagelse af barnets gang med infrarød kamerateknik og almindelige videokameraer. Herefter skabes en 3-dimensionel model af barnets gang, som gør det muligt at beskrive barnets bevægelser meget præcist.

 

 

 Emil er ét af de 30 børn uden hjerneskade, der har fået undersøgt sin gang på Bevægelsesanalyse Laboratoriet på Odense Universitetshospital.
 

Emil får sat små refleksmarkører på huden,  så de infrarøde kameraer kan lave en optagelse af hans bevægelser, når han går.

 

Hjerneskadeforskning2OK_OUH-SDU_august 14

De infrarøde kameraer optager hvordan reflekserne og dermed Emil bevæger sig.

 

Hjerneskadeforskning3_OUH-SDU_august 14

Når computerprogrammet registrerer refleksernes bevægelser i rummet, kan den skabe en præcis 3D-model af Emils bevægelser.


I FIFA14-spillet bruges samme teknologi til at skabe realistiske bevægelser hos spillerne. Så når spillerne løber, dribler eller laver hovedstød i spillet, er bevægelserne baseret på optagelser og bevægelsesanalyser fra et i princippet tilsvarende laboratorium.



Et tværdisciplinært redskab
-Undersøgelserne gør det muligt, at beskrive præcist hvornår og hvordan gangen hos børn med hjerneskader afviger fra andre børns gang, fortæller Helle Mätzke Rasmussen.

-Denne viden kan anvendes af fysioterapeuter, børnelæger, ortopædkirurger og bandagister, når de planlægger, hvilken træning og medicin samt hvilke operationer og skinner et barn med en hjerneskade skal tilbydes.

- Forskningsprojektet skal klarlægge, i hvilken grad ganganalysen forbedrer behandlingsresultatet – dvs. om børnene kommer til at gå normalt.

/Marianne Lie Becker

 

 


Fakta om forskningsprojektet
Alle børn i alderen 5 – 7 år med en medfødt hjerneskade, der følges på en af Region Syddanmarks  fire børneafdelinger i Odense, Kolding, Esbjerg og Aabenraa, bliver tilbudt at deltage i forskningsprojektet.

Projektet gennemføres af Den Ortopædkirurgisk Forskningsenhed på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet i samarbejde med børneafdelingerne i Region Syddanmark.

Forskningsprojektet er støttet af Odense Universitetshospitals pulje med frie forskningsmidler, Region Syddanmarks Forskningspulje og Ph.d. pulje, Fysioterapipraksisfonden, Ludvig og Sara Elsass Fond, Syddansk Universitet og Danske Fysioterapeuters fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling.
 



 


Siden er sidst opdateret: 03-09-2014 af Odense Universitetshospital.