Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Amerikansk professor til Odense

Forskningsenheden for Urologi ved Syddansk Universitet har tildelt den amerikanske professor Peter E. Clark titlen adjungeret professor i urinvejskirurgi.

Forskningsenheden for Urologi ved Syddansk Universitet har tildelt den amerikanske professor Peter E. Clark titlen adjungeret professor i urinvejskirurgi.

Peter E. Clark arbejder til daglig ved Vanderbilt University i Nashville, Tennessee. Men fremover vil han i de kommende år rejse til Odense to til tre gange om året for at forske og undervise.

Med assistance fra Peter Clark planlægger Forskningsenheden for Urologi at gå i gang med tre nye forskningsområder: billeddiagnostik af tumorer i nyrerne, opdagelse af biomarkører og befolkningsundersøgelser af for eksempel nyrecancer. Peter Clark og Vanderbilt University har forsket inden for alle tre områder.

Den amerikanske professor har haft en lang og anerkendt karriere som forsker og mentor. Han har siden 2010 stået i spidsen for forskningen i urologi på Vanderbilt University, ligesom han har ansvaret for uddannelsen af yngre forskere.

Hans særlige forskningsfelt er etableringen af kliniske databaser til forskningen i nyre-, blære- og prostatacancer. På nationalt plan er han i USA medlem af bestyrelsen for the Society of University Urologists.

Adjungeret professor er en titel, der kan tildeles til personer på højt fagligt niveau som eksempelvis et universitet ønsker at hædre og at samarbejde med.


Siden er sidst opdateret: 03-07-2014 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring