Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Arteriesygdomme - med nye spillere på banen


Åreforkalkning er den absolut bedst kendte arteriesygdom, men bestemt ikke det eneste problem, der kan opstå i pulsårerne. Det blev klart, da Eliteforskningscenter CIMA gennem fire dages kursus gennemgik alle væsentlige aspekter af iskæmisk sygdom. Er ”stive kar” f.eks. også en sygdom?


Det var fire dages tætpakket program, der mødte de 20 danske ph.d-studerende og næsten lige så mange internationale forskere, som underviste på Eliteforskningscenter CIMAs kursus i april måned.

Med overskriften ”Arteriesygdomme - fra basal biologisk forskning til bedre forståelse, og forbedret behandling og forebyggelse”, var der lagt op til præsentation, diskussion og perspektivering inden for et meget bredt forskningsområde. Arrangementet var støttet af Danish Diabetes Academy og Syddansk Universitet.

Hver dag bød på tre-fire emnemoduler af 3 x 20 minutters præsentation efterfulgt af 10 minutters diskussion. Målet var at præsentere forskellige forskningsmetoder til at undersøge arteriel sygdom, og at vise ligheder og forskelle mellem forskellige arteriesygdomme. Herudover at træne den enkelte ph.d.-studerende i posterpræsentation, og undervejs styrke relationerne mellem de forskellige forskergrupper inden for området arteriesygdomme. Halvdelen af underviserne deltog i øvrigt i hele forløbet.
 

Hele spektret af forskningsdiscipliner
- Kurset rummede i virkeligheden hele essensen af Eliteforsknings- center CIMAs forskningsspektrum - fra basal forskning til klinisk virksomhed inden for arteriesygdomme, fortæller centrets

Lars Melholt Rasmussen  

forskningsleder, professor og overlæge Lars Melholt Rasmussen.

CIMA står for Centre for Individualized Medicine in Arterial Diseases.

- CIMA har til opgave at prøve at bringe forskere i iskæmiske sygdomme sammen. Dvs. forskere med forstand på risikofaktorer, basalforskere med forstand på kar samt de forskellige speciallæger, der ser sygdomsmanifestationerne ved arterietillukning hos patienterne. Det er jo effekten af en kartillukning der afgør, om patienten behandles på en hjerteafdeling, nyreafdeling, karkirurgisk eller neurologisk afdeling, men de tilgrundliggende problemer i karrene er de samme.

- Vores brede forskningspektrum betød, at nogle deltagere blev præsenteret for forskningsområder, de ikke har erfaring i, men som man kan lære af og blive inspireret af, fortsætter Lars Melholt Rasmussen.

- Selvom kursisterne blev bombarderet fra morgen til aften i fire dage, gav de kurset super gode evalueringer. Og vi undervisere lærte skam også rigtig meget!
 

Arterie  





En normal arterie set i tværsnit under mikroskop, hvor karvæggens forskellige lag ses.

Læs også om OUHs arteriebiobank.



En hypotese modnes
I løbet af de intense dage blev det mere og mere tydeligt, at der også er andre væsentlige problemer i pulsårerne end åreforkalkning.

- To andre faktorer spiller en stor rolle for karsygdomme, men vi ved bare ikke så meget om dem endnu, fortælle Lars Melholt Rasmussen.

- Stivhed i arterierne generelt er en væsentlig faktor. Desuden har nogle patienters arterier sværere ved at tilpasse karrenes diameter og respondere på kroppens fysiologiske behov, uden at det nødvendigvis har noget med åreforkalkning at gøre.

- Jeg har længe haft det som en hypotese. Nu er disse tanker ved at udvikle sig til et nyt paradigme, som betyder at vores forskning også skal fokusere på at bedømme den slags parametre.

- Vi har i 30 år talt om, at åreforkalkning skal forebygges ved at nedsætte patientens kolesteroltal. På trods heraf, så har specielt patienter med diabetes og forhøjet blodtryk og til en vis grad også rygere stadig dobbelt så stor risiko end andre for at dø af en blodprop - også selvom de får sænket deres kolesteroltal.

/Lene Galsgaard

 
 


Følgende forskere underviste på kurset:

Professor Stéphane Laurent, klinisk farmakolog og cardiolog, Paris - Laurent har udviklet en metode til at måle stive kar.

Professor Peter Nilsson, intern medicin, Lunds Universitet - har bl.a. været med til at udvikle begrebet  ”early vascular aging” (EVA), dvs. at nogle mennesker ældes hurtigere i deres arterier.

Professor, overlæge Olle Melander, cardiolog, Lunds Universitet - har bl.a. lavet store genetiske befolkningsundersøgelser.

Professor Christian Aalkjær, karfysiolog, Århus Universitet.

Lektor Jacob Fog Bentzon, atheroscleroseekspert, Århus Universitet.

Overlæge, dr.med. Susanne Bro, nefrolog, Rigshospitalet  - har bl.a. undersøgt tidlig karældning hos nyrepatienter.

Professor Joe de Mey, kardiovaskulær farmakologi, Syddansk Universitet.
 

 

 


Siden er sidst opdateret: 16-06-2014 af Odense Universitetshospital.