Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilKodeks blev drøftet på Hospitalskonferencen

Kodeks blev drøftet på Hospitalskonferencen

450 medarbejdere og ledere deltog på årets hospitalskonference på OUH, der havde temaet kodeks. Her var der blandt andet lejlighed til at drøfte tankerne om kodeks i mindre grupper.

Herunder kan du læse et lille udpluk af gruppernes tilbagemeldinger i plenum:


Hospitalskonference plenum Carsten Holmer.jpg

”Kodeks lægger op til noget, vi oplever, at vi har behov for: At der hele tiden er en rød tråd i det, vi går og laver, og at vi tænker i helheder og kommer omkring alle aktører, når der sker ændringer. Det skal vi blive bedre til at arbejde med hele tiden. Når vi skal have kodekset til at leve, kunne det være en idé at sætte os sammen på tværs af afdelinger, for at få et bredere fælles perspektiv på tingene.”
Gruppe 1-4 ved bordformand Carsten Holmer


Hospitalskonference plenum Mette Hallas.jpg

”Kodeks må ikke blive endnu en ny retning, vi skal løbe i. Det er meget vigtigt at holde fokus på, at det er den samme retning som værdier og social kapital, men gerne med nogle nye ord eller vinkler eller flere lag. Hvis vi skal have kodeks til at leve, skal vi bryde nogle vaner og turde agere mere som selvledere i konkrete situationer.”
Gruppe 5-8 ved bordformand Mette Hallas

 

Hospitalskonference plenum Niels Dieter Röck.jpg

”Den generelle holdning i grupperne er, at vi er meget positive over for indholdet i kodeks, men det er fortsat alt for langt. Nogle frygter, at kodeks blot er mere af det, vi allerede har. Det er meget vigtigt med en konkretisering og implementering af kodeks i de enkelte afdelinger og LMU’er.”
Gruppe 9-12 ved bordformand Niels Dieter Röck
 

Hospitalskonference plenum Lars Krause.jpg

”Der kan være tvivl om, hvad meningen bag kodeks er, og om det skal erstatte værdierne. Formålet skal være kendt af alle, for at man kan tage ejerskab. Det vil tage lang tid at implementere kodeks. Måske kunne man arrangere fyraftensmøder, hvor en direktør holder oplæg?”
Gruppe 13-16 ved bordformand Lars Krause
 

Hospitalskonference plenum Susanne Barren.jpg

”Kodeks bærer i sin nuværende form præg af en løftet pegefinger. Det siger mere om, hvem vi gerne vil være, end hvem vi er. Måske er barren sat for højt? For hånden på hjertet, så leverer vi jo ikke den højeste kvalitet hele tiden.”
Gruppe 17-19 ved bordformand Susanne Barren
 

Andre artikler fra Hospitalskonferencen:


Oplægsholdere


Rasmus Willig Hospitalskonference

Organisationer har brug for kritik

Sociolog og forsker i kritik, Rasmus Willig, holdt et foredrag om manglende kritik i organisationer. Hovedpointen var, at enhver ledelse og organisation har brug for kritik, fordi det styrker legitimiteten og går ind og rører ved underliggende strukturer og problemer.

Anerkendende tilgang og krav om positiv tænkning har efterhånden fortrængt konflikter og konstruktiv kritik fra vores hverdag. Men kritik kan ikke fortrænges. Får det ikke lov at komme åbent frem, så ødelægger det både individet og organisationen indefra.


Torben Wiese hospitalskonference

Bryd vaner

Forfatter og foredragsholder Torben Wiese holdt et foredrag om at bryde vaner. Han sagde blandt andet, at det ikke er nok at være forandringsparat og sidde og vente på, at forandringerne kommer til én. Man har selv et ansvar for at være forandringsskabende og bruge sit liv værdifuldt.

En anden vigtig pointe i oplægget var, at det er ok at forandre ting, selvom de virker. Vaner giver mennesker tryghed, men verden omkring os forandrer sig, og derfor bliver man nødt til at følge med. Skal man ændre vaner, er det dog meget nødvendigt, at man kan se værdien i det – for at score skal man have et mål, som han sagde.

 

Af kommunikationskonsulent Ane Bjerg Rasmussen


Siden er sidst opdateret: 21-05-2014 af Odense Universitetshospital.