Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

EU-kommissær besøger OUH

Tonio_Borg_COPD_rehabilitation_375x223.jpg

Fysioterapeut Lisbeth Foldager giver en demonstration af patientkufferten for KOL-patienter. Det er EU-kommissær Tonio Borg i midten.


EU-kommissæren for sundhed og forbrugerpolitik Tonio Borg besøger mandag og tirsdag den 31. marts og 1. april Region Syddanmark for at opleve, hvordan regionen arbejder med sundheds- og velfærdsinnovation.

Det er regionsrådsformand Carl Holst og tidligere rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede i samarbejde med Det Syddanske EU-kontor, der har inviteret kommissæren til Region Syddanmark.

Den 31. marts blev EU-kommissæren præsenteret for initiativer på Syddansk Universitet og på OUH. Anført af direktør Peder Jest og i følge med bl.a. professor og tidligere rektor Jens Oddershede og dekan på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på SDU Ole Skøtt fik Tonio Borg og selskabet en kort introduktion til telemedicin på OUH efterfulgt af en live-demonstration af patientkufferten for KOL-patienter.

Den sidste del af  arrangementet på OUH stod Peder Jest for med en bred introduktion til OUH og sundhedsudfordringerne i Region Syddanmark.

Tidligere på dagen havde kommissæren bl.a. besøgt Lab. for Leg og Innovation og Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, mens andendagen af kommissærens besøg inkluderer et besøg på Syddansk Sundhedsinnovation og introduktion til erhvervsklyngeorganisationen Welfare Tech og investeringsfonden Welfare Tech Invest. Under besøget bliver kommissæren præsenteret for, hvordan regionen og universitetet kombinerer behovet for innovation på sundheds-og velfærdsområdet med vækst og jobskabelse i private virksomheder.

Den syddanske satsning på sundheds- og velfærdsinnovation
Der er et stort behov for innovation på sundheds- og velfærdsområdet – et område, som Region Syddanmark prioriterer højt. Faktisk står Region Syddanmark for 45 procent af de samlede regionale bevillinger til sundheds- og velfærdsinnovation i Danmark i perioden fra 2008 til 2012.

Den fokuserede satsning har været med til at gøre Region Syddanmark til en internationalt førende region på området.

Tonio_Borg_model_Nyt_OUH_375x223.jpg

Præsentation af Nyt OUH-modellen i forhallen. Tonio Borg er flankeret af direktør Peder Jest og dekan Ole Skøtt.

peter.elbroend@rsyd.dk


Siden er sidst opdateret: 01-04-2014 af Odense Universitetshospital.