Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilTema: Patienterne har indflydelse

Tema: Patienterne har indflydelse

Jane Kraglund

– Vi er her for patienterne skyld, og vi har en indbygget pligt til at lytte til deres ønsker og behov, understreger administrerende sygehusdirektør, Jane Kraglund.
– Det er ganske enkelt en afgørende faktor for, at vi kan udvikle kvaliteten i vores sygehus. Når vi inddrager patienterne, spørger dem og beder om deres syn på os, behandlingen og de omgivelser, vi tilbyder, får vi en masse viden, som vi ikke kan få på andre måder. Der er løbende initiativer på stort set alle hospitalets afdelinger, der vidner om, at det er en tænkning, som gennemsyrer den måde, vi arbejder på.

Læs om fire aktuelle projekter, der tager udgangspunkt i patienter og pårørendes ønsker og behov
 

 


 

 

Nyt katalog om patientinddragelse

Kataloget om patientinddragelse i Region Syddanmark fra december 2012 er blevet opdateret.
Formålet er at give et indblik i de aktiviteter, der aktuelt finder sted på sygehusene i regionen, og kataloget har bidrag fra alle sygehuse i regionen.
 

patientinddragelse

 



Patienter og pårørende er sparringspartnere

På Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling arbejder udviklingssygeplejerske Britt Borregaard og hendes kolleger med forskellige tiltag i forhold til erfaringsudveksling med patienter og pårørende.

Blandt andet har de taget initiativ til et patientforum med 15-20 tidligere patienter og deres pårørende.

Patientinddragelse
Arkivfoto: Kent Bovin

– Vi inviterer dem ind til os fire gange om året, fortæller Britt Borregaard.
– og vi benytter os af deres viden, når vi f.eks. skal udgive nye pjecer. De er i det hele taget sparringspartnere, der giver os indsigt i, hvordan patienter og pårørende ser på vores arbejde.

Erfaringskonsulenter
Et nyt projekt i afdelingen retter sig mod lungekirurgiske patienter. Hensigten er at give indlagte patienter mulighed for at tale med tidligere lungeopererede.
– I første omgang uddanner vi to frivillige, så de er rustet til at være erfaringskonsulenter, forklarer Britt Borregaard.
– Vi tror på idéen, for vi ved, at patienterne i forvejen bruger hinanden rigtig meget, når de er indlagt. De giver hinanden noget helt andet, end vi fagprofessionelle kan.
Senest i maj måned har afdelingen samarbejdsaftaler på plads med to frivillige, der har lyst til at bruge tid og kræfter på at tale med de patienter, der ønsker det.  Før projektet for alvor går i luften, får de introduktion, de får en kontaktperson og løbende supervision på et generelt niveau. Tankerne er vendt med nuværende patienter, der synes, idéen er rigtig god.
 



Ældre patienter behandles hjemme

På Hæmatologisk Afdeling har medarbejderne gode erfaringer med at behandle ældre borgere i eget hjem.

 – En del af vores patienter over 70 år med akut leukæmi får en form for kemoterapi som palliativ,

Patientinddragelse
Arkivfoto: Kent Bovin

 livsforlængende behandling derhjemme, fortæller ledende oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen.
– Vi begyndte at udvikle metoden i samarbejde med hjemmeplejen, fordi vi ville efterkomme vores patienters ønske om at være hjemme så længe som muligt. I dag fungerer behandlingen så godt, at det simpelt hen er den måde, vi behandler denne gruppe patienter på. De er meget tilfredse, og det er det vigtigste. Dernæst resulterer behandlingen også i færre liggedage på afdelingen.

Løbende kontakt
Anne-Mette Thomsen understreger, at patienterne er i løbende kontakt med hospitalet. Dels følger personalet op med telefonsamtaler, dels fordi de kommer på hospitalet for at få taget blødprøver. Endelig er der et fast midtvejsbesøg i ambulatoriet. 
– Derhjemme skal patienterne have en injektion med kemoterapi morgen og aften en uge hver måned. En del af dem har oven i købet lært selv at injicere, de fleste lader dog deres hjemmesygeplejerske gøre det.
Forud for hjemmebehandlingen ligger der et undervisningsforløb, hvor patienterne lærer noget om de symptomer, de skal reagere på.
– De har et svækket immunforsvar, og det er vigtigt, de ved, hvilke symptomer, de skal tage alvorligt. Patienterne giver udtryk for, at de føler sig trygge med den viden som ballast, og vi har ikke oplevet en eneste patient, der er blevet indlagt for sent eller kritisk syge, siger Anne-Mette Thomsen.
 

 


Patienterne leverer løsninger

 – Vi ønsker at vide så meget som muligt om patienternes perspektiv, fortæller oversygeplejerske Anna Sofie Lillevang, Nyremedicinsk Afdeling.
 

Patientinddragelse
Arkivfoto: Kent Bovin

– Vi har været på vej længe og har fået masser af viden fra LUP (Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser) og uddybende spørgeskemaundersøgelser. Den viden bygger vi nu videre på i samarbejde med patienter og pårørende. De skal være trygge hos os fra det øjeblik, de møder os og ved at tage dem med på råd, har vi en chance for at forbedre på de punkter, hvor pilen peger nedad.

Observatører
– Vi har brugt samme fremgangsmåde, som andre afdelinger har benyttet sig af, uddyber Anna Sofie Lillevang. – Vi har udpeget observatører, som blev trænet i at følge patienter. På den måde fik de et indblik i, hvad det vil sige at være patient. Blandt andet fulgte en sygeplejerske fra sengesnittet en patient, som skulle i dialyse. Herfra var der personale, der fulgte tre patienter, som skulle indlægges. Derudover fik vi også data fra indlagte, der selv tog billeder og skrev deres oplevelser ned. Vi bearbejdede data, genererede idéer, testede og skal nu i gang med at implementere de koncepter, vi har valgt at sætte i drift.

Koncepter om alt muligt
Koncepterne spænder vidt, og handler om alt fra personalets adfærd, ventetider, indretning af indgangspartiet, opholdsstuen og sengens udstyr til fælles aktiviteter blandt patienterne. – Vi har været igennem flere indledende runder, og i de sidste to workshops tog vi patienter, pårørende, patientforeninger og vores samarbejdspartnere i de andre afdelinger med på råd, siger Anna Sofie Lillevang. – Det har været en lang proces, der bygger på mange forslag og idéer. Det bliver rigtig godt at komme i gang med implementeringen.

 



På mail med patienterne

Reumatologisk Afdeling C har etableret en nem og driftssikker kommunikationskanal til deres patienter.

Patientindragelse
Arkivfoto: Kent Bovin

Afdelingspostkassen er defineret sådan, at den er åben for mails, der besvares inden for 48 timer på hverdage. – Spørgsmål om akutte problematikker skal ikke ad den vej, forklarer udviklingssygeplejerske Laila Twisttmann Bay. – Patienterne bruger mail, hvis de f.eks. har spørgsmål til prøvesvar, medicin og ændring af tider. De kan også skrive til os og bede om en opringning fra en læge ellers sygeplejerske. Vi bruger selvfølgelig samme kanal den modsatte vej.

Patienterne med i brugerpanel
Det var patienterne, der efterspurgte muligheden, og personalet var med på idéen. Første skridt var at inddrage afdelingens brugerpanel, hvor patienter og personale diskuterede, hvilke emner, man kunne maile om.  – For eksempel er mail ikke egnet, hvis patienten har personlige ting, han eller hun gerne vil drøfte, og vi var enige om, at det skal være mundtligt, forklarer Dorte Heide. – Vores patienter ville gerne benytte mail til blodprøvebestilling, aflysninger og ændring af tider. Det er noget, der fylder meget for vores kroniske patienter, og det fungerer godt.

Teknikaliteter og juristerier
– Vi var længe undervejs, supplerer specialeansvarlig sygeplejerske Dorte Heide. – Vi begyndte for tre, fire år siden, men projektet gik lidt i stå på grund af en del tekniske vanskeligheder. Der var også en del juridiske begrænsninger i forhold til personfølsomme oplysninger, som nu er på plads. Patienterne går ind via afdelingspostkassen, der er tilknyttet borger.dk, og derfra er der med nem id adgang til mailsystemet, så sikkerheden er i orden. Vi har også brugt en del tid på at finde ud af arbejdsgangen i forhold til, hvem der skulle besvare hvad. I dag er det sådan, at lægesekretærerne svarer på alt det, der ikke er læge- eller sygeplejefagligt, lige som hun sørger for, at mails når frem til rette vedkommende.

Praktisk og administrativt
Laila Twisttmann Bay fortæller, at systemet administrativt kører på den måde, at den sekretær, der åbner brevpost, også åbner mailboksen og sørger for enten at svare eller sende videre. En lille detalje – men en særdeles vigtig en af slagsen – er, at al korrespondance skal overføres til journalen, så arbejdet rummer lidt klippe-klistre-arbejde.
Alt i alt fungerer det godt, siger Dorte Heide. – Det er uproblematisk, også i forhold til, at vi i første omgang frygtede, at vi ville drukne i mails. Det er ikke tilfældet, faktisk får vi færre henvendelser, end vi troede – kun 65 i 2013. Desuden besvarer vi en del mails med standardsvar, f.eks. når patienterne beder om at få tilsendt bestemte typer medicin. Vi har evalueret med et online spørgeskema, og har efter tilbagemeldingerne rettet ind i forhold til brugernes ønsker. Også patienterne er tilfredse, og i løbet af de to år, vi har haft mailpostkassen, har kun ganske få oplevet problemer.

 


Siden er sidst opdateret: 17-03-2014 af Odense Universitetshospital.