Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Er empatiens hjemsted i hjernen fundet?

 

Professor, overlæge Zsolt Illes’ seneste forskning i multipel sclerose (MS) har afdækket banebrydende ny viden om hjernens beskaffenhed og forudsætningerne for empati.
 

Professor Zsolt Illes, SDU OUH  

- Vores forskning viser, at ”mentalization” - dvs. evnen til at aflæse andre menneskers mentale tilstand, og i bredeste forstand socialisere sig som menneske og integrere i et samfund - kan blive beskadiget i forbindelse med sygdommen multipel sclerose, fortæller Zsolt Illes.


- Patienter med sådanne skader skal bruge uforholdsmæssig megen energi og opmærksomhed på at aflæse andres mimik – især de følelser vi udtrykker gennem øjnene. 

- Desuden har vi afdækket nogle af de skader i hjernen, der har sammenhæng med denne problematik. Et vigtigt fund for den fremtidige forskning.

 - Heldigvis er hjernen et plastisk organ, som er påvirkelig for træning, så vi håber fremtidig forskning åbner mulighed for at kompensere gennem træning og rehabilitering.

__________________________
 

Professor, overlæge Zsolt Illes, der blev ansat på SDU og Neurologisk Afdeling N på OUH for halvandet år siden, har de seneste mange år forsket i årsagerne til og konsekvenserne af sygdommen multipel sclerose. Dels i sit hjemland Ungarn, men også under længere ophold ved National Institute of Neuroscience i Japan og Harvard Medical School i USA.

Den seneste artikel blev publiceret december 2013 i det amerikanske tidsskrift PLoS ONE - Public Library of Science One. Her påviser Zsolt Illes sammen med et internationalt forskerhold, at skader på nerveforbindelser mellem de to hjernehalvdele i specifikke områder af den hvide hjernemasse samt svind i bestemte områder af hjernebarken, hos nogle patienter med multipel sclerose har tydelig sammenhæng med processerne under metalization.

 

Hvad ser du på billedet?

Zsolt Illés\Ser-du-et-ansigt


Professor Zsolt Illes kommenterer billedet således:

- Når du ser dette billede, vil du typisk først opfatte det som et ansigt. Derefter går det op for dig, at det er et udsnit af en vask. Dertil kommer, at mange vil kunne udlede en sindsstemning af det ”ansigt” de ser i vasken – de fleste ville sige ”en overasket vask”, hvilket jo i virkeligheden er nonsens.

- Eksemplet viser, at genkendelse af følelser er en almen, grundlæggende funktion - så vigtig, at den kommer før virkelighedsopfattelsen.

- Hunde kan man aflæse på deres haler, men vi mennesker må bruge andre former for metakommunikation. F.eks. aflæsning af følelser via ansigtsudtryk og øjne.
 

 

Kompliceret samspil af tests og undersøgelse
Hjernen er som bekendt et komplekst organ, hvor forskellige dele af hjernen spiller sammen om en given reaktion eller følelse, f.eks. evnen til at kunne aflæse følelser i andres ansigt og øjne.

I Zsolt Illes forskningsprojekt blev patienter med forskellige grader af sclerose og raske forsøgspersoner testet i forskellige forsøg, og fik desuden taget en MR-skanning af hjernen.
 



Nye perspektiver for sclerose-patienterne
Træthed er en af de store udfordringer for mennesker med sclerose. Og måske er netop de påviste skader en del af årsagen til denne træthed. I hvert fald er det sværere at mobilisere svækkede områder af hjernen, når man er træt.

- Hvis man forholdsvis let kunne identificere de berørte patienter, var det måske muligt at skabe genoptræningsforløb, der kunne forbedre kommunikationen.

- Sclerosepatienter kan træne deres svækkede ben . På samme måde kan man måske ”træne mentalization” og skabe nye nerveforbindelser i hjernen. Det kunne sagtens være et emne for fremtidig forskning.


Når den ene gåde er løst …
Svar på ét spørgsmål afføder ofte nye spørgsmål. Ikke mindst inden for forskningen.

Forskningsleder Zsolt Illes vil gerne undersøge spejlneuronerne rolle nærmere. Han ønsker også at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de betændelsesbetingede skader i hjernebarken nogle patienter med multipel sclerose har og det svind, som den seneste undersøgelse har påvist i hjernebarken.

Forskerteamet er allerede i gang med at undersøge, hvilken rolle den mangelfulde genkendelse af følelser hos nogle patienter med sclerose spiller for den træthed, patienter med sclerose oplever. Man kan formode, at patienter med mange skader i de involverede områder skal bruge flere kræfter  og mere opmærksomhed i sociale situationer, og det kan bidrage til trætheden.

/Lene Galsgaard
 

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 06-02-2014 af Odense Universitetshospital.