Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilDM retter: OUH er også bedst til neurokirurgi

DM retter: OUH er også bedst til neurokirurgi

DagensMedicin_logo.jpg

I Dagens Medicin kan man i dag læse denne lille tekst:

”RETTELSE
Odense vandt neurokirurgien
I den trykte udgave af Dagens Medicin nummer 38/2013 fremgår det, at Aalborg Universitetshospital er Danmarks bedste til neurokirurgi.
Ved en fejl er Odense blevet frataget point i vurderingen af behandlingen af hjernekræft, som - hvis udregningen var foretaget korrekt - ville have tildelt Odense Universitetshospital den samlede sejr inden for neurokirurgien.
Dagens Medicin beklager.”


Ni specialesejre til OUH
Det vil altså sige, at OUH fik ni og ikke otte specialesejre i den omdiskuterede konkurrence, hvor Dagens medicin hvert år kårer Danmarks bedste sygehusafdelinger. I 2012 fik vi kun en enkelt.

De ni OUH-specialer, der kan bryste sig af at være Danmarks bedste ifølge Dagens Medicin, er altså neurokirurgi, klinisk onkologi, ortopædkirurgi, kardiologi, karkirurgi, hæmatologi, klinisk patologi, klinisk mikrobiologi og klinisk genetik.

Til sammenligning fik Rigshospitalet syv specialesejre – mod tre i 2012 – Aarhus Universitetshospital fik 14 – mod 28 i 2012 – og Aalborg Universitetshospital fik fem førstepladser (når neurokirurgien er regnet fra).

I den samlede kåring blev det endnu engang Aarhus Universitetshospital, der kan kalde sig Danmarks bedste.

Ved offentliggørelsen i december skrev Dagens Medicin, at Rigshospitalet fik andenpladsen og OUH tredjepladsen. Om denne tredjeplads i virkeligheden burde være en andenplads – da vi nu har to specialesejre mere end Rigshospitalet – fremgår ikke af rettelsen i Dagens Medicin i dag.

Læs nyheden fra OUH-Nyt 9/12 2013: Dagens Medicin: Flere afdelinger på OUH Danmarks bedste

 

Af kommunikationskonsulent Ane Bjerg Rasmussen


Siden er sidst opdateret: 31-01-2014 af Odense Universitetshospital.