Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Forskning udløser ny plejepraksis


Månedens publikation

 Ballonudvidelse OUH

Sygeplejeforskning på OUH har vist, at alle patienter kan mobiliseres straks efter invasiv hjerteundersøgelse og ballonudvidelse gennem lysken.


To sygeplejersker på Kardiologisk Laboratorium på OUH har fået mod på mere forskning. De har netop offentliggjort et forskningsprojekt, som sætter ny praksis for mobilisering af patienter efter undersøgelse af kranspulsåren og ballonudvidelse.

- Min kollega Charlotte Bak Hansen og jeg havde gennem længere tid observeret, at selv meget dårlige patienter i Kardiologisk Laboratorium kunne mobiliseres lige efter undersøgelse af kranspulsåren eller en ballonudvidelse, fortæller klinisk sygeplejespecialist, Ellen Nyholm Larsen.

- Instruksen har altid været, at patienterne skulle ligge fladt og helt stille i minimum én til to timer for at mindske risikoen for en blødning i indstiksstedet i lysken.

- Men ind imellem mødte vi patienter, der af andre årsager skulle mobiliseres straks, og vi fandt ud af, at kun få af dem blødte efterfølgende. Når det var tilfældet, var vi overbeviste om, at det samme måske ville gøre sig gældende for langt de fleste andre. Den viden delte vi med to af afdelingens læger, der støttede vores antagelser og anbefalede os at arbejde videre med en randomiseret undersøgelse.



I gang med videnskabeligt arbejde

Charlotte Bak Hansen (tv.) og Ellen Nyholm Larsen OUH SDU  

De to sygeplejersker - Ellen Nyholm Larsen (tv.) og Charlotte Bak Hansen - tog handsken op. Fra januar 2011 til marts 2012 blev i alt 519 planlagte patienter på laboratoriet til et datamateriale.

Deres data viste, at kun ganske få patienter oplever en minimal og ufarlig sivning efter en undersøgelse. Det samme gælder for ca. ¼ af patienterne efter en ballonudvidelse.

Det betyder, at alle - både på sengeafdelinger og i dagafsnittet - nu skal mobiliseres straks.

 
To vigtige sigtepunkter
For begge sygeplejersker var der to vigtige grunde til, at de gav sig i kast med projektet. Dels, at de var klar over, at resultaterne ville medføre en bedre patientbehandling; dels at selve dataindsamlingen ville være overskuelig for deres kolleger.

- Vi ville ikke nå langt uden engagerede kolleger, der kunne se en idé med projektet, forklarer Charlotte Bak Hansen. Og derfor var det vigtigt for os at gøre registreringen så enkel som muligt. Det gjorde vi ved at skifte metode uge for uge, så alle i én uge fulgte samme metode. På den måde undgik patienterne også at opleve, at nogle medpatienter måtte rejse sig med det samme, mens andre skulle blive liggende.

I praksis viste det sig hurtigt, at patienterne var meget tilfredse med at måtte vende sig i sengen eller stå op med det samme, præcis som de ønskede det.

- Litteraturen beskriver også, at det er hårdt at ligge stille og i samme stilling i flere timer. Samt at selve ordren om at skulle ligge stille i sig selv fører til en frygt for, at noget farligt kan være i vente, hvis man bevæger sig bare en lille smule, siger Ellen Nyholm Larsen.


Mod på mere forskning i sygeplejen
Hun og Charlotte Bak Hansen melder i skrivende stund ud, at de har mod på mere forskning, og at de er ved at samle ammunition til et nyt projekt. De ved også, at kolleger har projekter i støbeskeen. Og de kan kun anbefale andre at springe ud i det, selv om det koster kræfter.

- At forske, samle data og derefter at få det beskrevet og publiceret, kræver både hjerteblod og fritid, siger Ellen Nyholm Larsen.

- Vi har oplevet både op- og nedture, frustrationer og glæder. Men det hele har ført til en større faglig indsigt og interesse fra lægegruppen, fordi vi er blevet langt bedre til at argumentere. Og til at diskutere på et andet niveau, supplerer Charlotte Bak Hansen: - Vi føler og tror, at vi bliver hørt langt bedre end tidligere.

Også i egen faggruppe oplever de to sygeplejersker at have fået credit efterfølgende, selv om det i begyndelsen var vanskeligt at overbevise alle om, at umiddelbar mobilisering var en god idé - også for kollegerne. For den umiddelbare mobilisering betyder, at plejepersonalet lettes for tungt arbejde og skæve arbejdsstillinger, når patienten skal flyttes fra det ene leje til det andet, lige som den tid der spares i stedet kan bruges på patientkontakt, udskrivning og information.



Opfølgning ude i klinisk praksis
- Vi har dog ikke fået mindre travlt, konkluderer Ellen Nyholm Larsen. Den sekundære effekt er jo, at når vi får patienterne hurtigere op, kan vi også hurtigere tage en ekstra patient ind.

Metoden er som nævnt implementeret på Kardiologisk Laboratorium, men der venter stadig de to en opgave med at følge op på afdelingerne.

- At vi har været en støttende funktion her på laboratoriet har haft uvurderlig værdi i forhold til at ændre metode, siger Charlotte Bak Hansen. Omvendt har det vist sig sværere ude på afdelingerne, og det skal vi have kigget på i den nærmeste fremtid. 

Begge er enige om, at forskning og dagligdag ind imellem stritter i modsat retning, og her er sygeplejersker - dem selv inklusive - tilbøjelige til først og fremmest at være præget af praktikken og erfaringer med, hvad der virker i dag. Dét alene er en rigtig god grund til at forske, mener de.

/Helene Dambo

 


Mobiliseringsprojekt (MOBS)

En undersøgelse af kranspulsåren eller en ballonudvidelse sker gennem lysken. Efterfølgende lukkes med en lille vævsprop, der indeholder opløselig collagen. Indgrebet efterlader et lille ar på fem millimeter.

  • MOBS 1: Patienter til undersøgelse af kranspulsåren
    Januar 2011 - marts 2011; 100 patienter blev mobiliseret straks, 100 overholdt 'hviletiden'.
     
  • MOBS 2: Patienter til ballonudvidelse (PCI)
    Oktober 2011 - marts 2012; 158 patienter blev mobiliseret straks, 161 overholdt ’hviletiden’.

 

 


Siden er sidst opdateret: 19-02-2014 af Odense Universitetshospital.