Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Kølevanter og -sokker mindsker kemogener

En del forskningsprojekter udmunder i særdeles håndgribelige resultater. Et eksempel er et forsøg med nedkøling af hænder og fødder før, under og efter kemoterapi hos kvinder med tidligt konstateret brystkræft.

Læge og ph.d.-studerende Lise Eckhoff og hendes forskningsgruppe har offentliggjort deres første artikel om følgeskader efter kemoterapi med stoffet docetaxel. Det er den form for kemo, som kræftlægerne på OUH anbefaler som den bedste set i forhold til risiko for tilbagefald.

1725 kvinder med brystkræft deltog i en undersøgelse, der viste, at stoffet i flere tilfælde resulterer i alvorlige og blivende skader i nerverne.

- Vi skal finde de patienter, der har høj risiko for at få nerveskader, allerede før de begynder på kemoterapien. Jo større viden vi får fra genanalyser af kræftcellerne, jo bedre kan vi skræddersy både behandling og efterbehandling. Nu er det så vores opgave at opspore et middel mod nerveskader, der kan være invaliderende og mindske patienternes livskvalitet, forklarer Lise Eckhoff. 

Læs artiklen bragt i Acta Oncologica

Håndgribelige gener og resultater
På langt de fleste hospitaler i Danmark er det kutyme at tilbyde kræftpatienter kølevanter og -sokker før, under og efter kemoterapi. For år tilbage fandt forskere frem til, at nedkøling havde en gavnlig effekt på svære negleskader og hududslæt. Derfor mente forskergruppen, at det var oplagt at arbejde videre med den viden i forhold til skader på nerverne.

- Og det viser sig, at de, der får hænder og fødder nedkølet, har færre smerter. Er der evidens bag de foreløbige antagelser, vil vi altså i fremtiden kunne tilbyde dem den fulde dosis kemoterapi og samtidig mindske følgeskaderne, siger Lise Eckhoff.

Minus 18 grader på hænder og fødder
Næsten halvdelen af kvinderne i undersøgelsen havde gavn af nedkølingen, der foregår på den måde, at patienterne har en kølevante på hver hånd og en kølesok på fødderne et kvarter før kemobehandlingens start samt under og 15 minutter efter.

Personalet skifter begge dele minimum én gang under behandlingen, så temperaturen holdes nogenlunde konstant på minus 18 grader. 

Læge og ph.d.-studerende Lise Eckhoff (th.) har sammen med sygeplejerske Anne-Sofie Krogh Clausen åbnet døren til fryseskabet på Onkologisk Afdeling R og hentet kølehandskerne frem.

  Kølebehandling før kemo_Lise Eckhoff


- Årsagen til den positive virkning er, at kulden lukker af for blodcirkulationen og hindrer kemoen i at nå ud i de lange baner. Nerverne starter oppe i rygsøjlen og løber hele vejen ud til finger- og tåspidser. Desværre binder kemoen sig til en struktur i nerverne og forhindrer transport af de nødvendige næringsstoffer, forklarer Lise Eckhoff.

En teori indtil videre
Lise Eckhoff understreger, at den kolde succes indtil videre blot er en teori. Et konkret forsøg med to patientgrupper, hvor den ene ikke får tilbudt nedkøling, mens den anden gør, er uetisk.

- Det er det, fordi vi jo på forhånd ved, at nedkølingen har en positiv effekt på negleskader og hudproblemer, og at alle patienter på nuværende tidspunkt får vanter og sokker tilbudt. At bede en patientgruppe om at deltage i en lodtrækning og på forhånd vide, at manglende køling beviseligt giver skader, er et stort dilemma. Vi overvejer lige nu, om vi skal involvere patienter fra danske og eventuelt udenlandske sygehuse, hvor brug af køleelementer er sjældnere. Gør vi det, vil vi kunne få beviserne på plads, siger hun.

/Helene Dambo


Til foråret forsvarer Lise Eckhoff sin ph.d.-afhandling om nerveskader og docetaxel-dosering. Herefter bliver der tid og rum til at dykke længere ned i de etiske problemstillinger, der knytter sig til køling og kontrolgrupper.

Læs mere om den onkologiske forskningsenhed på Syddansk Universitet


Siden er sidst opdateret: 20-12-2013 af Odense Universitetshospital.