Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilSund Forskning - nyhedsbrev fra OUH og SDUpil3D knoglescanner baner vej for bedre behandling af knogleskørhed

3D knoglescanner baner vej for bedre behandling af knogleskørhed


En avanceret knoglescanner giver forskerne på Endokrinologisk Afdeling M på OUH og Klinisk Institut på Syddansk Universitet værdifuld viden, der på sigt måske vil gøre lægerne i stand til at forudse, hvem der får knogleskørhed og brud.

Knogleskørhed rammer mellem 40 og 50 pct. af alle kvinder. Sygdommen opdages først, når der opstår brud forårsaget af knogleskørhed. Der er ingen symptomer inden da.

Odense Universitetshospital har nu i fem år benyttet scanneren High Resolution pQCT i en række forskningsprojekter. Scanneren kan - til forskel fra den DXA-scanning, der siden 1990´erne har været brugt i klinikken - måle i 3D, så man kan se både knogleskallen (cortex) og det indre knoglenetværk (trabeklerne).

Scanneren er kommet til OUH i forbindelse med et kommercielt fase 3-studie af medicin for knogleskørhed. Nu har forskerne så mulighed for at bruge den til andre projekter, der giver spændende og brugbare resultater.


3D-scanningsbilleder af knoglebenet

Knoglescanning-SDU-OUH_Yngre-rask-forsoegsperson

Knoglebenet hos en ung rask forsøgsperson

  

Knoglescanning-SDU-OUH_aeldre-forsoegaperson

Ældre forsøgsperson med knogleskørhed.
Det ses tydeligt, hvordan den ældre knogle har færre og tyndere knoglenetværk (trabekler) samt en hullet og mere porøs kant.


Stort studie af raske sætter fokus på alder og køn
500 raske odenseanere har deltaget i et studie, der har haft til formål at se, hvordan knoglestrukturen ser ud fordelt på alder og køn. Resultaterne er i efteråret 2013 blevet offentliggjort i tidsskriftet Calcified Tissue International.

Stinus Hansen, postdoc på Endokrinologisk Afdeling M og hovedforfatter på artiklen, fortæller, at knoglestrukturen i høj grad  ændres med alderen.
- Vi kan se på de raske patienter, at kvinders knogler bliver svagere end mændenes - især i perioden efter overgangsalderen. Det er en del af forklaringen på, at kvinder oftere end mænd rammes af knogleskørhed, siger han.


Mænd har stærkere knogler
- Vores studie viser, at mænd som udgangspunkt har et stærkere skelet med en tykkere skal på knoglerne, men med flere huller i cortex end kvinderne. Her starter kvinderne bedre ud, men de overhaler mændene í omfang af huller i knoglestrukturen omkring 50-års alderen.

- Kigger vi på det indre i knoglerne, kan vi se, at mændenes knogletab viser sig ved, at trabeklerne - altså skelettet af knogletråde - bliver tyndere, mens kvindernes simpelthen bliver færre, og det falder ud til mændenes fordel, forklarer Stinus Hansen.


Studerer forsøgspersoner over tid
Efter afslutningen af det senest publicerede studie er forskningsenheden gået i gang med næste step, nemlig at se på, hvordan de samme forsøgspersoners knogler ser ud tre år senere.

- Hvor det første studie så på variationen af knoglestrukturen i populationen, ser vi nu på variationen hos den enkelte over tid. Det er en vigtig forudsætning for at kunne hjælpe de syge, at vi ved, hvordan de raske ser ud, understreger , Stinus Hansen.

Han håber på, at fremtiden giver mulighed for et stort prospektivt studie, som ved hjælp knoglescanneren kan bringe os tættere på at kunne forudsige, om folk får knoglebrud.

 

Knoglescanner_SDU-OUH_StinusHansen

Den avancerede knoglescanner
kan tage 3D-billeder af knogler i arm eller ben.

Postdoc Stinus Hansen viser her hvordan på en ph.d.-studerende.


SDU og OUH blandt de bedste
Artiklen om studiet af de 500 odenseanere er blot én af otte publikationer, der er kommet ud af forskningsprojekter med knoglescanneren på Endokrinologisk Afdeling M.

En søgning på PubMed, der samler alle videnskabelige publikationer i medicinens verden, giver 198 hits på emnet. Dermed står OUH og Klinisk Institut på SDU for hele fire procent af verdens samlede viden på området. Og det er de stolte af.

- Vi er godt med, fordi vi i Danmark har så gode betingelser for registerbaseret forskning, og fordi så mange borgere er villige til at lægge krop og tid til forskningen. Og så har Region Syddanmark bidraget økonomisk til, at vores forskningsenhed kan bedrive forskning af høj kvalitet, fastslår Kim Brixen, institutleder på Klinisk Institut og leder af forskningsenheden på Endokrinologisk Afdeling M.

/Marianne Lie Becker


Læs mere om Endokrinologisk Forskningsenhed


Siden er sidst opdateret: 08-01-2014 af Odense Universitetshospital.