Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Kemoterapi - mellem virkning og bivirkning


Professor Marianne Ewertz, Onkologisk Afdeling R på OUH, har en overordnet målsætning for sin forskning: At hindre senskader efter en effektiv kræftbehandling.

Professor Marianne Ewertz er i øjeblikket vejleder for fire ph.d.-studerende, som forsker i nervesmerter i forbindelse med kemostoffet docetaxel, mulige skader som hjerte-kar-sygdomme efter strålebehandling samt knogleskørhed foranlediget af kemoterapi.

Læs også kølevanter og -sokker mindsker generne af kemobehandling

  Marianne Ewertz 150p.JPG


Nye behandlingsmetoder skal give balance
- Når vi i dag har en effektiv kræftbehandling, skal vi hindre, at den gør skader på langt sigt, fortæller Marianne Ewertz.

- Der er en snæver balance mellem at opnå en gavnlig effekt, som nedsætter risiko for tilbagefald og død, og en følgeskade som f.eks. alvorlig hjertesygdom. Det kræver nye metoder, så balancen mellem virkning og bivirkning ikke tipper.
 

Hjerteproblemer efter stråling
Marianne Ewertz deltager i en forskergruppe, der i marts i The New England Journal of Medicine publicerede resultaterne fra en undersøgelse af danske og svenske kvinder med brystkræft i relation til hjerte-kar-sygdomme i The New England Journal of Medicine.

Arbejdet bygger på gennemgang af patientjournaler fra årene 1958 - 2001 på 963 kvinder med alvorlige hjerteproblemer efter strålebehandling, mens der var 1.205 kvinder i kontrolgruppen.

- Vi begyndte i 2004, og det tager tid at nå til bunds i så omfattende en undersøgelse, forklarer Marianne Ewertz, og understreger, at det vigtigste er, at resultaterne viser kræftlægerne nye veje. I forhold til de 963 kvinder var det åbenlyst, at mængden af stråling på venstre bryst spillede ind på risikoen for at få f.eks. en blodprop eller flere i hjertet. 

Læs artiklen i tidsskriftet Radiotherapy and Oncology
 

Forskning fører til handling
Det er et faktum, at jo mere stråling mod hjertet, desto større risiko er der for blodpropper. Og resultaterne af den omfattende forskning har allerede gjort en forskel, fastslår Marianne Ewertz.

- Koncentrationen af strålingen er ændret, fordi vi lader behandlingen styre af kvindens åndedræt. Vi beder hende trække vejret dybt ind og holde det for at skabe afstand mellem hjerte og bryst. I de sekunder kan vi stråle med fuld styrke, så kvinden alligevel får den dosis, som er nødvendig for at helbrede kræften.

- Kræftbehandling bygger på forskning af mange små og store faktorer, der til sidst skal spille sammen til patientens bedste. Og jeg vil tilføje, at vi inden for de seneste fem år har taget store skridt i retning af en langt mere individualiseret og effektiv behandling.

/Helene Dambo

 

FAKTA

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder med cirka 4.800 nye tilfælde om året. Kræftformen ses med stigende hyppighed fra 25-30-årsalderen, og med størst hyppighed hos kvinder over 60 år.

Til sammenligning får omkring 4.200 mænd hvert år konstateret prostatakræft. Sygdommen forekommer kun sjældent hos mænd under 50 år.
 

 

Forskning er et teamwork
Udsnit af forskergruppen bag artiklen i The New England Journal of Medicine, marts 2013 - ”Risiko for blodpropper hos kvinder efter strålebehandling”.

Kræftforskning er teamwork - Marianne Ewerts tv

Fra venstre: Professor Marianne Ewertz, Maj-Britt Jensen fra Danske Brystkræft Gruppe (DBCG), onkolog Carolyn Taylor, sekretær Ann Almqvist, kardiolog Kazem Rahimi, statistiker Paul McGale (University of Oxford), professor i statistik og forskningsleder Sarah Darby, der også er adjungeret professor på Onkologisk Afdeling R samt professor Per Hall (Karolinska Institutet).


Siden er sidst opdateret: 08-01-2014 af Odense Universitetshospital.