Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilHenrik Villadsen har fået nyt job

Henrik Villadsen har fået nyt job

Henrik Villadsen V-tryk300x249.jpg

Direktør Henrik Villadsen har fået nyt job. Han skal fra 1. marts 2014 være sygehusdirektør for Roskilde og Køge Sygehuse.

Henrik Villadsen tiltræder den 1. marts stillingen som sygehusdirektør for Roskilde og Køge Sygehuse. Han har siden 1. januar 2011 været direktør på OUH og før det direktør i Aabenraa på Sygehus Sønderjylland.

Administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund, har været glad for samarbejdet med Henrik Villadsen.

Henrik har sat sit aftryk på rigtig mange områder på OUH, herunder forskning, kræftbehandling og samarbejdet med Region Sjælland. Og de resultater, der er opnået på disse områder, har været meget vigtige brikker i den fantastiske udvikling, som OUH har oplevet i de senere år.

Henrik Villadsen ser frem til de nye udfordringer.

Jeg ser tilbage på tre spændende år på OUH og er stolt over de resultater, vi i fællesskab har opnået på nogle helt centrale områder. Jeg glæder mig til de nye udfordringer, men vil af hjertet savne de dedikerede, ambitiøse og talentfulde medarbejdere, som OUH er så rig på, siger Henrik Villadsen.

Henrik Villadsen har sidste arbejdsdag på OUH den 14. februar 2014. Der konstitueres ikke nogen i Henrik Villadsens stilling. Hans arbejdsopgaver fordeles mellem de fem øvrige direktører i OUHs direktion.

Stillingen som direktør genopslås snarest.


Siden er sidst opdateret: 28-11-2013 af Odense Universitetshospital.