Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Tryksår skal ind under huden

Katrine Detlif og Judith Mølgaard350x195.jpg

At forhindre tilfælde af tryksår er en vigtig del af sygehusets strategi, understregede direktør Judith Mølgaard – til højre på billedet – på Stop Tryksårs-dagen den 21. november. Dagen blev markeret i Odense og Svendborg, hvor deltagere fra begge sygehuse bidrog med egne erfaringer, der gav indspark til fri afbenyttelse. Til venstre: sygeplejerske Katrine Detlif, Medicinsk Afdeling M.


– OUH’s direktion ønsker at gøre opmærksom på, at arbejdet med at forhindre tilfælde af tryksår er mindst lige så vigtigt som nye, fancy projekter, fastslog direktør Judith Mølgaard. – Det er vigtigt for patienterne, at de ikke påføres unødvendig smerte, mens de er hos os. Det kræver stor opmærksomhed, daglige observationer og dokumentation. Når vi får ny viden, skal vi ændre praksis. Ud over at påføre lidelse, medfører tryksår tidskrævende, dyr pleje.

Judith Mølgaard henstillede til, at afdelingsledelser og afdelingssygeplejersker tager opgaven på sig og prioriterer arbejdet, for der skal ydes en indsats, så OUH går ud af 2013 med færre påførte tryksår og på længere sigt uden påførte tryksår.

Videndeling om praksis
Blandt deltagerne var der stor lyst og vilje til at dele ud af erfaringer, dels med at dokumentere, dels i forhold til arbejdsmæssige, nye rutiner, der sætter spot på problematikken. I forhold til dokumentationen, gav flere udtryk for en uvant metode – nemlig at dokumentere, når det går godt, og ikke når det går skidt, fortalte social- og sundhedsassistent Eva Banke, RC – Universitetscenter for Rygkirurgi, der samtidig stolt slog fast, at afdelingen to dage forinden havde nået 100 dage uden tryksår. – Hver eneste tryksårsfrie dag er en gevinst, sagde hun med eftertryk.

Eva Banke, RC350x195.jpg

Social- og sundhedsassistent Eva Banke, RC – Universitetscenter for Rygkirurgi

Afdelingerne rundt om på begge sygehuse har synlige tavler, så personalet kan følge med i antallet af tryksårsfrie dage. Er tallet højt nok, udløser det en præmie i form af lagkage, der overbringes af projektleder Aase Fremmelevholm. Men benzinen til bålet er de gode resultater. I hvert fald var det en nedslående oplevelse, da Sabrina Emborg, Kirurgisk Afdeling A, måtte slette tallet 11 og igen starte med et rundt nul. – Vi har tryksår på vores afdeling, og vi var glade, da der var gået 11 dage siden sidst og meget triste, da vi opdagede et tilfælde og måtte starte forfra.

Planer og lagner
Katrine Detlif, Medicinsk Afdeling M, og hendes kolleger på to afdelinger bruger it-systemet Bookplan til at højne opmærksomheden på tryksår. På skærmen er tryksår et punkt på lige fod med andre daglige observeringspunkter, og systemet kommunikerer med den elektroniske patientjournal, så alle har adgang til oplysningerne. – Vi noterer blandt andet, om der er lav- eller højrisiko for sår, hvor det eventuelt kan opstå, hvad vi har gjort, og hvornår vi har tilset patienten, forklarer hun og fortsætter: – Systemet er billigt og følger patienten fra indlæggelse til udskrivning. Det er en lavpraktisk løsning, som virker, og vi er blevet langt mere opmærksomme.

En anden teknologisk landvinding i en helt anden skala er det intelligente lagen, som VITA, Intensiv Afdeling for Hjerte-, Lunge- og Karsygdomme i Odense, benytter sig af. Patienterne her har meget lavt blodtryk, de er ustabile, og det kan være svært at undgå tryksår. På den baggrund investerede afdelingen i to lagner, der skifter ejermand, så snart patienten igen er i stand til at rejse sig. – Pengene er givet godt ud, og jeg tror, de har tjent sig ind igen, sagde social- og sundhedsassistent Jytte Mink Laursen. – Et lagen har 6000 censorer og er tilknyttet en computerskærm, der via farver løbende fortæller os, hvor på patientens krop trykket er hårdest og tæller to timer ned, hvor vi så rykker patienten. Lyser et felt rødt, tilser og flytter vi patienten med det samme.  

Arbejdet fortsætter
Projektleder Aase Fremmelevholm, Plastikkirurgisk Afdeling Z, har i projektperioden været inspirator, hun har målt og talt, været på konferencer og delt viden med kolleger i hele verden. – Der er stadig brug for at rette opmærksomheden mod tryksår og støtte kontaktpersonerne ude i afdelingerne. En anden opgave, der venter, er at undersøge, hvordan vi lejrer på operationsgangene, hvorefter resultaterne skal munde ud i rapporter og anbefalinger. Og endelig skal hele projektet evalueres efter 2014.

– Vi har undervejs haft mange succeser og kan fremhæve afdelinger, der har nået 200 dage uden at se et eneste tryksår. Lige nu har ni afdelinger opnået 100 dage, andre 50. Enkelte afdelinger mangler stadig at komme i gang med optællingen, men har fastsat en startdato.

Aase Fremmelevholm350x195.jpg

Projektleder Aase Fremmelevholm, Plastikkirurgisk Afdeling Z

Ikke et projekt, men systematik
Med den større bevågenhed følger også ny viden om, hvor tryksår opstår. Det er nemlig ikke udelukkende sengeliggende og tunge patienter, der får tryksår. Sår opstår også på grund af næsesonder, dårlige strømper og på hoved og kæber. Også hos børn opstår der tryksår, der i langt de fleste tilfælde skyldes medicinsk udstyr.

Judith Mølgaard fremhævede endnu engang, at det at observere for tryksår skal være systematisk. – Det er en del af hverdagen, og opgaven slutter aldrig – og slet ikke, selv om projektet slutter. Det skal integreres så grundigt, at viden om nødvendigheden går videre til studerende og elever.

Tryksår er på dagsordenen, nu skal de bare ind under huden.

Tekst og foto: Helene Dambo


Siden er sidst opdateret: 02-12-2013 af Odense Universitetshospital.