Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilGode tilbagemeldinger på kodeks

Gode tilbagemeldinger på kodeks

Kodeks-billede.jpg

57 siders engagerede bemærkninger, forslag, ideer og kommentarer til kodeksoplægget. Det er, hvad Direktionen modtog fra hele organisationen inden efterårsferien.


- Synes I, at direktionens ideer og tanker om et fagligt kodeks, et patientkodeks og et organisatorisk kodeks vinder genklang hos jer, og er de efter jeres opfattelse egnede til at indgå, dels i jeres videre arbejde, dels i OUH’s overordnede kodeksarbejde? Og hvilke refleksioner giver kodeks i forhold til jeres afdeling og arbejdsopgaver?
Sådan spurgte direktionen organisationen på OUH i juni. Det resulterede i 57 siders gode og konstruktive tilbagemeldinger fra afdelinger, ledelser og medarbejdere, da fristen for at komme med bidrag til debatten udløb 11. oktober.

Kortere kodeks
Tilbagemeldingerne blev drøftet indledende på direktionsmødet 23. oktober, og på baggrund af dem besluttede direktionen, at formuleringen af kodeks skal være kortere og mere præcis end den i forslaget. Direktionen ønsker derfor at gøre brug af ekstern bistand til den sproglige formulering af det kodeks, der sendes i endelig høring.

- Det er nogle meget engagerede tilbagemeldinger med mange gode pointer, vi har fået. Vi kan konstatere, at der er god opbakning til kodekstanken i organisationen, og det er vi rigtigt glade for. Men vi kan også se, at vi i direktionen har brug for at gøre os lidt flere overvejelser, inden vi formulerer OUH’s kodeks og sender det i høring, siger administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund.

Direktionen vil i den kommende tid arbejde videre med at formulere kodeks. Høringen er udskudt i ca. to måneder.

Derfor er det heller ikke muligt at finde en vinder af ”one-liner”-konkurrencen på nuværende tidspunkt. Kåringen af en vinder vil foregå, når det endelige kodeksforslag er sendt i høring.

Mere om kodeks
Læs mere om kodeks på http://ouh.dk/wm432929

 

Af kommunikationskonsulent Ane Bjerg Rasmussen


Siden er sidst opdateret: 21-05-2014 af Odense Universitetshospital.