Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilForskningpilEliteforskningscentrepilNyt fra Eliteforskningscenter CIMA

Nyt fra Eliteforskningscenter CIMA


Åreforkalkning, stive arterievægge, cholesterol og andre skadelige stoffer i kroppens arterier er årsag til alvorlige sygdomme med høj dødelighed. Alligevel er arterier som biologisk forskningsmateriale en sjældenhed – også på globalt plan.
 

Arterie   En arterie set i tværsnit under mikroskop, hvor karvæggens forskellige lag ses.

Den histologiske undersøgelse viser, at arterien er normal.


Alle aktiviteter i Eliteforskningscenter CIMA  er dedikeret til udforskning af sygdomme i arterierne, og arteriebiobanken er en del af centrets aktiviteter.


1.000 arterier i biobanken
Ved en bypass-operation på hjertet bruger man ofte en lille arterie i patientens brystkasse (arteria mammaria interna) til at erstatte den forkalkede og tilstoppede del af kranspulsåren. Hver gang bliver et lille stykke arterie til overs, og det ryger i skraldespanden som biologisk affald. Men sådan er det ikke længere på OUH.

Siden 2008 har kirurger - med patientens og Videnskabsetisk Komités godkendelse, givet arteriestykker, blodprøver og medicinske data videre til en række projekter på OUH. Efterhånden er der opbygget en arteriebiobank - for få uger siden rundede biobanken vævsprøve nummer 1000.


Man fjerner da ikke en pulsåre
- I udforskningen af arteriesygdomme har vi et stort behov for at man kan undersøge pulsårevæv fra mennesker. Men man kan jo ikke bare lige fjerne et stykke pulsåre fra en person for at bruge det til forskning, siger forskningsleder, professor og overlæge Lars Melholt Rasmussen, Eliteforskningscenter CIMA.

- Derfor har vi fået aftaler om at anvende overskydende væv fra flere forskellige operationer, hvor kirurgerne i forvejen opererer i arterier. Indsamlingen af væv og kliniske oplysninger foregår derfor med hjælp fra hjerte- og karkirurger samt det tilknyttede personale på operation og sengeafdeling.


Arteriernes struktur under mikroskop
- Vi ved ikke ret meget om, hvad der egentlig sker i arterierne, når de forandrer sig på grund af eksempelvis diabetes og nyresygdom. Og vi ved ikke præcist hvilke processer der foregår, når karvægge bliver stive og forkalker.

- Hvis vi skal medvirke til at udvikle bedre, mere målrettede behandlinger og forebyggende screeninger, så må vi forstå sygdomsmekanismerne, og have mulighed for at studere arteriernes strukturer i mikroskop, lave biokemiske undersøgelser  af vævet og sammenholde resultaterne fra mange forskellige prøver, fortæller Lars Melholt Rasmussen
 

Proteom

Biokemiske undersøgelser giver bl.a. data om, hvilke proteiner
en karvæg består af.



”Oversætter” fra mus til mennesker
På verdensplan foregår langt den største del af forskningen i mekanismerne bag arteriesygdomme på mus eller andre forsøgsdyr. Det har givet en meget stor indsigt i en række mulige sygdomsmekanismer.

- Der er dog en tiltagende forståelse for, at resultaterne i mus hurtigt skal kunne be- eller afkræftes i analyser på væv fra mennesker, hvis de skal kunne bruges til noget i klinisk sammenhæng, siger Lars Melholt Rasmussen.

- Analyser af humant arterievæv kan samtidigt give anledning til, at forskningen på mus fokuserer på de aspekter som rent faktisk er ændret ved sygdom hos mennesker. Denne fokuserede interaktion mellem basale og kliniske forskningsområder kaldes ”translationel forskning”, fordi man ”oversætter” forskningsresultater fra basale eksperimentelle på andre levende væsnet til mennesker - og omvendt.


Basalforskning og klinisk forskning i parløb
Både internationalt og lokalt er der stor fokus på at fremme ”translationel forskning”, som kræver at basalforskere og kliniske forskere arbejder sammen om projekterne med det formål at forbedre menneskers sundhed.

- Der er et stort potentiale for at lave translationel forskning på basis af vores arteriebiobank. Vi har allerede opnået en række resultater i OUH’s og SDU’s egne forskningsmiljøer. Herudover giver forskningsmaterialet unikke muligheder for spændende, internationalt samarbejde, der kan løfte os op i front på forskningsområdet.

- I øjeblikket har vi eksempelvis en Ph.d.-studerende, som både skal arbejde i Odense og på Harvard med forskning, der kombinerer data fra mus og data fra menneskevæv, slutter Lars Melholt Rasmussen.

/Lene Galsgaard


Eksempler på videnskabelige artikler, hvor arteriemateriale fra Odense indgår


Siden er sidst opdateret: 30-10-2013 af Odense Universitetshospital.