Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Moderne bedøvelse skader ikke børn

Tom

 

 

 




Tom Giedsing Hansen, klinisk lektor og overlæge på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, OUH

Anæstesiforsker fra Odense vil vise, at  bedøvelse af små børn er ufarligt

15 års internationale, omkostningstunge forsøg på gnavere har vist, at anæstesi kan forårsage celledød i hjernen hos dyr, som udsættes for anæstesi i en meget tidlig og umoden alder.
Amerikanske humanforsøg har vist, at børn som bliver opereret mere end én gang i de første tre leveår, oftere får indlæringsvanskeligheder end raske børn.Disse forskningsresultater har pludselig gjort bedøvelsen til noget farligt  i den brede offentlighed, og givet et billede af, at den kan skade vores små børn, hvis de bliver syge og skal opereres.
 

”Der er så mange historier om det farlige ved anæstesi og småbørn. Forældre til syge børn søger oplysninger på Internettet og bliver skræmte,” fortæller Tom Giedsing  Hansen, klinisk lektor og overlæge på Anæstesinologisk Intensiv Afdeling V.

Går imod strømmen
Tom Giedsing  Hansen har arbejdet med bedøvelse af små  og spæde børn i mange år og han  tvivler med sin erfaring  på skræmmehistorierne. Han har sat sig for at modbevise disse med grundig registerbaseret forskning i samarbejde med blandt andre Kaare Christensen, professor i epidemiologi, SDU.  Deres gruppe har udført flere studier på området.

Senest har de fået deres forskning publiceret i tidsskriftet Pediatric Anesthesia.
 ”I det nyeste studie har vi set på, hvordan spædbørn der bliver opereret for pylorus stenose (forsnævring af mavesækken) inden de fylder tre måneder, klarer sig til eksamen i 9. klasse,” fortæller Tom Giedsing Hansen.
 Tidligere har han og gruppen set på det samme for børn opereret for lyskebrok i det første leveår.
 ”Vi forsøger bl.a. at finde frem til det ”window of vulnerability”, som dyreforsøgene antyder, at der findes. Altså en bestemt periode lige efter fødslen, hvor spædbørnene er eller kan være mest sårbare.”

Syge børn på linje med raske
Resultatet af Tom Giedsing Hansens forskning er klart: De børn, der har været i anæstesi som spæde, klarer sig lige så godt som deres raske jævnaldrende.
En beskeden andel af dem får dog ikke deres 9. klasses eksamen, men det kan skyldes mange andre forhold end lige bedøvelsen. I studiet har forskerne justeret for børnenes alder, deres øvrige sygdomme, køn samt forældrenes alder og uddannelsesniveau.

”Det er svært at udføre studier af denne slags på mennesker, for vi bedøver jo ikke børn uden grund. De bliver altid bedøvede, fordi de skal have udført en operation eller undersøgelse, som kræver bedøvelse. Ifølge vores studier ser det ikke ud til, at det er bedøvelsen i sig selv, der er problemet. Det kan lige så vel være indgrebene eller årsagerne til disse,” mener Tom Giedsing Hansen.

Anæstesimidler bliver bedre og sikrere
Det er velkendt, at børn, som er igennem et sygdomsforløb med mange operationer eller andre indgreb som spæde, er overrepræsenterede med hensyn til at udvikle indlæringsvanskeligheder, ADHD, autisme eller abnorm adfærd af andre slags. Og generelt kan man sige, at jo flere bedøvelser og operationer, jo flere diagnoser senere i livet.

”Forsøgene fra især USA, hvor man giver forskellige anæstesimidler til gnavere og nu også aber, antyder, at det er bedøvelsen, der giver varige skader på hjernecellerne. Men de moderne anæstesimidler er i dag blevet så sikre og gennemtestede, at der sjældent ses bivirkninger. Så vi er ikke overbeviste om, at det virkelig er anæstesien frem for indgrebene, der er årsagen hertil,” fortæller Tom Giedsing Hansen.

 ”Derfor forsker vi videre, både for at prøve vores formodning om anæstesiens ”uskyld”, men også for at finde ud af om der findes en alder, hvor børnene er mest sårbare.  Om der findes ”gode og mindre gode anæstesimidler”, måske ligefrem anæstesimidler, der beskytter hjernen.  Og hvilken rolle kirurgien og de tilgrundliggende sygdomme har” forklarer Tom Giedsing Hansen.

Målet er at undgå skader på børnene
Han og alverdens kolleger i branchen venter med spænding på et internationalt randomiseret multicenter studie, der ser på forskellen på følgerne for børn, der har været opereret under henholdsvis lokalbedøvelse og narkose for lyskebrok som spæde.
De modsatrettede forskningsresultater, der hidtil er opnået, giver ikke et tilstrækkelig klart billede til, at man skal ændre klinisk praksis.

”Det er vigtigt at skabe de bedste betingelser for børn, der bliver opereret. Hvis anæstesien har betydning for, hvordan de klarer sig senere frem i livet, skal vi naturligvis gøre det bedre end vi gør nu. Men meget tyder på, at hvis der er et problem med anæstesien, er det ikke ret stort,” afslutter Tom Giedsing Hansen og pointerer, at selvom USA og Europa på sin vis er delt i to fronter, der forsker på forskellige måder og finder frem til forskellige resultater, så er det med et fælles mål: At undgå at sygdom tidligt i livet giver langvarige skader.
 
Læs mere

 1352
Specialuddannet personale sørger for, at de helt små børn er i trygge hænder,
når de bedøves. Og anæstesien er sansynligvis ikke grunden til, at tidligt
syge børn får problemer senere i livet.
Foto: Mikkel Hindhede, SDU

 

FAKTA:

SDU/OUHs studier af anæstesi på spædbørn er nation-wide, unselected, registerbaserede undersøgelser. De er baseret på CPR-numre fra fødselskohorten 1886-1990 og fokuseret på helt små børn samt et enkelt kirurgisk indgreb (pylorus stenose operation eller lyskebrok).

De amerikanske humane studier adskiller sig fra de danske ved at operere med små kohorter med børn op til fire år, heraf et meget lille antal nyfødte og spædbørn (som formodes at være i størst risiko).
Alle typer af kirurgiske indgreb, hvor der blev brugt anæstesi er inkluderet og kohorterne lider undr stor migration. Mere end en tredjedel af den oprindelige kohorte flytter og kan ikke genfindes.

Det senest offentliggjorte studie er lavet i samarbejde med:
Kaare Christensen, SDU
Jacob Krabbe Pedersen, SDU
Steen Henneberg, Rigshospitalet
Artiklen er offentliggjort online i tidsskriftet Pediatric Anesthesia under titlen ”Educational outcome in adolescence following pyloric stenosis repair before 3 months of age: a nationwide cohort study”.
Studiet er baseret på 779 spædbørn født fra 1986 til 1990, med en kontrolgruppe på I alt 14.665 børn.

 

 


Siden er sidst opdateret: 23-01-2014 af Odense Universitetshospital.