Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilStabsafdelingerpilDirektionssekretariatetpilOm afdelingenpilNyhederpilProfessor Poul Flemming Høilund-Carlsen, Nuklearmedicinsk Afd. på OUH har modtaget Inspiring Denmark pris

Professor Poul Flemming Høilund-Carlsen, Nuklearmedicinsk Afd. på OUH har modtaget Inspiring Denmark pris

Poul Flemming Høilund-Carlsen modtager pris fra Inspiring Denmark

 Poul Flemming Høilund-Carlsen, dr.med., professor, overlæge og forskningsleder ved Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital har modtaget ”Inspiring Ambassador-”prisen for sit arbejde med at tiltrække konferencen ”Odense Spring Meeting 2014.” Prisen gives til de af Inspiring Denmarks Ambassadører, der har skaffet en konference eller kongres med internationalt perspektiv og mindst 150 deltagere til Region Syddanmark, og blev overrakt ved et møde på Hindsgavl Slot.
Bag prisen står Inspiring Denmark, der er Region Syddanmarks erhvervsturismeselskab, og som gratis hjælper både virksomheder og enkeltpersoner, der er interesseret i at stå bag en international konference i regionen. Selskabet har i sin kun tre-årige levetid været med til at skaffe internationale møder til Syddanmark for over 60 millioner kroner. Inspiring Denmarks Ambassadørkorps, der består af næsten 70 ledere inden for lægevidenskab, erhvervsliv og undervisning, har været med til at opnå knap 60 procent af resultatet. Netop derfor modtog Poul Flemming Høilund-Carlsen prisen, et glasdesign fra Vibeke Skov, Danish Glass Art., for sit store, frivillige arbejde med at skaffe den store konference til regionen.


Siden er sidst opdateret: 21-05-2014 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring