Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilForsinkelser på patienttransport

Forsinkelser på patienttransport

Taxi-skilt

Der kan blive forsinkelser og eventuelt aflysninger for patienter, der  skal transporteres med Flextrafik. Årsagen er en faglig konflikt mellem 3F og tre taxaselskaber. 


Fredag den 5. april:

For anden dag i træk har Taxa Fyn nedlagt patient- og teletaxakørsel på grund af faglig konflikt mellem 3F og tre taxaselskaber. Det kan også i dag medføre forsinkelser.

Chauffører fra Taxa Fyn forsøgte i går formiddag at lave en blokade foran OUH uden at ramme de akutte patienter, men blokaden blev opløst af Fyns Politi.

At Taxa Fyn og også fredag trækker deres biler ud, betyder, at der kun gennemføres kørsel med såkaldte garantibiler. Der er igen i dag indgået aftaler med øvrige vognmænd om indsættelse af biler til dagens kørsler. Antallet af biler fredag dækker indtil videre kørselsbehovet, men afhængig af evt. blokader kan der forekomme uregelmæssigheder.

Torsdag den 4. april:

OUH har fra Fynbus fået meddelelse om, at 3F fra i dag den 4. april har iværksat konflikt mod 7-9-13 Bus, Mesinge Taxi og Munkebo Taxi. De tre selskaber kører under den såkaldte Flextrafik-ordning for bl.a. FynBus.

3F kræver, at de tre selskaber skriver under på 3F’s overenskomst med Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening.

Konflikten betyder, at der kan blive forsinkelser og eventuelt aflysninger for de borgere, der benytter sig af Flextrafik, men Fynbus har alle andre ledige biler på gaden for at dække transportbehovene.

Konflikten indebærer, at ingen medlemmer af 3F må udføre de tre selskabers arbejde, og Taxa Fyn har iværksat blokader på OUH for at forhindre, at det sker.

 


Siden er sidst opdateret: 05-04-2013 af Odense Universitetshospital.