Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk


Hædersbevisning til Annmarie Lassen

Annmarie Lassen, overlæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH og professor i akutmedicin ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, har modtaget 75.000 kroner fra Tagea Brandts Rejselegat. Det er et legat, der gives som en hædersgave til kvinder, der har ydet en fremragende og betydelig indsats inden for videnskab, billedkunst, musik, litteratur eller skuespilkunst.

Annmarie Lassen er Danmarks første professor i akutmedicin. Hun arbejder i øjeblikket med at udvikle et system, der kan hjælpe personalet på akutmodtagelsen til bedre at kunne overvåge potentielle risikopatienter.

Folkene bag Tagea Brandts Rejselegat ønsker med udpegningen at belønne Annmarie Lassen for hendes fokus på forskning, som har potentiale til at kunne forandre og forbedre den kliniske tilgang til patienterne. Legatet er givet i forventning om, at hun kommer til at levere betydende resultater inden for sit nuværende forskningsområde i akutmedicin.

Annmarie Lassen er kandidat fra Århus Universitet i 1989. I 2007 blev hun speciallæge i infektionsmedicin og i 2010 forskningsleder og overlæge på Akut Medicinsk Modtageafdeling OUH – som nu er blevet til Fælles Akutmodtagelse. Fra 1.12 2011 professor i Akut Medicin ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet/Fælles Akutmodtagelse.

Tagea Brandts Rejselegat blev første gang uddelt i 1924. På listen over modtagere er blandt andre Anna Ancher, Karen Blixen, Ghita Nørby og Nikoline Werdelin. Rejselegatet er stadig i dag en af de største hædersgaver, kvinder kan opnå uden ansøgning.

Annmarie Lassen

Annmarie Lassen.jpg


Siden er sidst opdateret: 27-03-2013 af Odense Universitetshospital.