Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ny OUH-kræftberetning 2012

kræftberetning

Kræft er et fagligt komplekst område og helt centralt for udviklingen af OUH som universitetshospital, og i 2012 har OUH ydet en massiv indsats på området. Det dokumenterer hospitalet i en ny kræftberetning.


OUH vil skabe en suveræn kræftbehandling med fokus på sammenhæng og kvalitet i patientforløbet. OUH’s mål er ambitiøse, men som det beskrives i Kræftberetning 2012 er hospitalet godt i gang på en række områder.

Læs bl.a. om de tværgående programledelser, der er etableret for at imødekomme Sundhedsstyrelsens tidsfrister på pakkeforløbene for kræft. Sundhedsstyrelsen har defineret pakkeforløb for 30 kræftformer, og de er alle omfattet af i alt 12 programledelser inden for kræft på OUH.

Flere andre initiativer beskrives i beretningen. Inden for kemoterapi, strålebehandling, intensiv og anæstesi er kapaciteten øget, og lokaleforholdene er flere steder forbedret – ikke mindst på Hæmatologisk Afdeling.

Læs også om nyt apparatur til brug i kræftbehandlingen. OUH investerer op mod 100 millioner kroner i nyt udstyr over to år med støtte fra Region Syddanmark. Det er investeringer, der gør, at hospitalet kan sikre højt specialiseret patientbehandling med ressourcer og udstyr, der svarer til personalets høje kompetencer.

I de kommende år vil OUH yderligere udvikle fagligheden, men kræftberetningen viser, at 2012 er året, hvor OUH for alvor satte kursen og trimmede organisationen på kræftområdet.

Se kræftberetning 2012 i pdf her.

Se Kræftberetning 2012 i Ipaper her:


Siden er sidst opdateret: 21-03-2013 af Odense Universitetshospital.