Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilForskningpilEliteforskningscentre

Eliteforskningscentre

Etableringen af Eliteforskningscentre på Odense Universitetshospital er en del af OUHs ambitiøse forskningsstrategi for perioden 2012-2017 og 2016-2020. Etableringen afspejler den største forskningssatsning på hospitalet i nyere tid.
 

OUHs Eliteforskningsprogram er en helt ny måde at organisere forskning på i Danmark. Centrene etableres med stærke netværk på tværs af forskningsmiljøer og med et særligt fokus på deltagelse i den internationale top indenfor deres forskningsfelter – bl.a. ved tilknytning af internationale professorer.


 I 2012 blev de første 3 eliteforskningscentre ved Odense Universitetshospital oprettet. Disse vedrører forskning inden for områderne allergi, endokrinologi og sygdomme i pulsårerne.  I 2013 blev der oprettet endnu et eliteforskningscenter, som beskæftiger sig med forskning i kræft hos ældre. Det sidste nye center blev etableret i 2017, hvor fokus er på leversygdomme.

Læs om de fem eliteforskningscentre på OUH:


Sygdomme i pulsårerne:
CIMA - Centre for Individualized Medicine in Arterial Diseases
Forskningsleder, professor og overlæge Lars Melholt Rasmussen

Dødelige allergier:
ORCA – Odense Research Centre for Anaphylaxis

Forskningsleder, professor og ledende overlæge Carsten Bindslev-Jensen

 

Sygdomme i de hormonproducerende kirtler:
EFE – Centre for Research in Medical Endocrinology

Forskningsleder, professor og overlæge Henning Beck-Nielsen 

 

Kræft hos ældre:
AgeCare - Academy of Geriatric Cancer Research
Forskningsleder, professor og overlæge Jørn Herrstedt

 

Leversygdomme:
FLASH -Fibrosis, Fatty Liver and Steatohepatitis Research Centre
Professor, overlæge, ph.d. Aleksander Krag

 

De fem eliteforskningscentre er alle udvalgt som satsningsområder efter en skarp udvælgelsesproces. Udvælgelsen af centrene er gjort på baggrund af anbefalinger fra bl.a. et panel af internationale eksperter.

De enkelte centre har indgået performancekontrakter med OUH’s direktion. Kontrakterne definerer centrenes mål – fx antallet af videnskabelige publikationer, antal ph.d.-forløb og formidling af centrets resultater. Samtidigt er der til hvert eliteforskningscenter tilknyttet et internationalt rådgivningspanel .


 


Siden er sidst opdateret: 09-08-2017 af Odense Universitetshospital.