Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Porfyrisygdomme

Porfyri er en gruppe af sjældne sygdomme, som ofte er arveligt betingede. Man har påvist 10 forskellige subtyper. Hyppigheden af porfyri er sparsomt undersøgt, men prævalensen af bæretilstand i Europa for kutan porfyri er cirka 1 pr 10.000, akut porfyri 1 pr 20.000 og erytropoietisk porfyri 1 pr 62.500. Desuden, er incidensen af symptomatisk akut porfyri i Sverige blevet estimeret til 0.51 per million per år, og debuterer næsten altid efter puberteten.
Porfyri sygdom opstår på grund af unormal aktivitet af enzymer i hæmsyntesen, som foregår i stort set alle celler, men med den største produktion i knoglemarven og leveren. Hæm-proteiner har en funktion i opbevaringen og transporten af oxygen, og findes bl.a. i hæmoglobin og cytokrom P450.

Otte enzymer deltager i dannelsen af hæm, og hvis et af de otte enzymer har unormal aktivitet, vil der ophobes forstadier til porfyriner (ALA/PBG) eller porfyriner i forskellige væv, og være sygdomsfremkaldende. De forskellige porfyriner aflejres i kroppen, i eksempelvis leveren eller huden, afhængigt af hvilket enzym, der har nedsat aktivitet. 
 

Porfyrisygdomme – Inddeles i akutte og kutane
Ved akutte porfyrisygdomme ophobes neurotoksiske intermediater fra hæmsyntesen. Et akut porfyrianfald er karakteriseret ved en involvering af det viscerale, autonome, perifere og/eller centrale nervesystem. Patienter kan derved få symptomer som mavesmerter, forstoppelse og opkastning, men også hyponatriæmi, hypertension, takykardi, depression, pareser og andre neuropsykiatriske symptomer. Disse symptomer bør altid lede til udredning af porfyri. Desuden er det vigtig at have porfyri som differential diagnose ved neurologiske udfald, da det er velbeskrevet at akut porfyri kan imitere andre polyneuropatier, eksempelvis Guillain-Barré.

De tre akutte porfyrisygdomme er; akut intermitterende porfyri (AIP), hereditær coproporfyri (HCP) og variegat porfyri (VP). De to sidste kan også give hudsymptomer, som ved porfyria cutanea tarda (PCT).


Ved de kutane porfyrisygdomme, så som PCT og erythropoietisk protoporfyri (EPP) ophobes fototoksiske porfyriner i huden, som fremkalder symptomer ved lyspåvirkning. Ved PCT får patienterne bullae, sår og skrøbelig hud. Der kan også ses øget behåring samt hyperpigmentering,Ved EPP får patienterne en smertefuld straksreaktion på lys i form af en brændende/prikkende fornemmelse i huden. Der kan også ses rødme og hævelse.  

Porfyrisygdomme
Akut porfyrisygdom
Kutan porfyri sygdom

Akut porfyrisygdom

Akut intermitterende porfyri (AIP)

Akut intermitterende porfyri er den hyppigste af de akutte porfyrisygdomme. Det er en dominant arvelig sygdom med genmutation i det tredje enzym i hæmsyntesen – porphobilinogen deaminase. Der er forskellige genmutationer, som forårsager nedsat enzymatisk aktivitet, således at mange familier har deres egen private mutation. Prævalensen for AIP er i Danmark omkring 2-3/100.000.
Udløsende årsager
Mange faktorer kan udløse et porfyrianfald, og de forskellige faktorer kan virke additive.
De hyppigste udløsende faktorer er infektion/inflammation, faste, alkohol, stress og medicin.
Symptomer
AIP patienter har meget forskellig symptomatologi. Nogle patienter vil aldrig opleve et porfyrianfald, medens andre vil være svært ramt af gentagne anfald. Varigheden af et anfald er meget forskellig og kan vare fra timer til flere uger.
Manifest sygdom vil hyppigst findes hos kvinder i 30-40 års alderen, og typisk optræder der ikke anfald før puberteten. Anfaldene kan se forskellige ud fra patient til patient. Dog vil porfyrianfald ofte begynde med mavesmerter, evt. sammen med opkastning og forstoppelse. Der kan forekomme krampetilfælde, paræstesier og pareser samt hypertension og takykardi. Endvidere kan der opstå psykiske symptomer, f.eks. depression og hallucinationer. Da nogle patienter kun oplever de psykiske forstyrrelser, kan de være svære at fange, og kan derfor ligge på psykiatriske afdelinger uden en korrekt diagnose/behandling. Et svært uopdaget porfyrianfald kan i sjældne tilfælde ende fatalt.

Ved et akut porfyrianfald vil urinniveauet af ALA og særligt PBG stige voldsomt, og der skal helst undersøges for ALA/PBG tidligt i anfaldet. Ved kendt akut porfyri sygdom i familien, kan patienten henvises direkte til Klinisk Genetisk Afdeling, OUH.

Variegat porfyri (VP)

Variegat porfyri er en af de akutte porfyrisygdomme. Sygdommen er dominant arvelig og skyldes en mutation i det syvende enzym i hæmsyntesen, protoporfyrinogen oxidase. Der er i Danmark cirka 10 kendte patienter med VP.
Udløsende årsager og symptomer
Patienter med VP vil have de samme akutte symptomer og udløsende årsager som ved AIP. I modsætning til AIP har VP-patienter også kutane symptomer. Dette skyldes ophobning af porfyriner i huden, som ved soleksponering danner skadelige frie iltradikaler. Der ses skrøbelig hud, vesikler, sår, hyperpigmentering og hypertrikose. Klinisk kan VP ikke skelnes fra HCP, hereditær coproporfyri. 

Hereditær coproporfyri (HCP)

Ved den akutte porfyrisygdom, hereditær coproporfyri, er der nedsat aktivitet af det 6. enzym i hæmsyntesen, coproporfyrinogen oxidase. Sygdommen er som ved AIP og VP dominant arvelig.
Der er i Danmark cirka 10 kendte patienter med HCP.
Udløsende årsager og symptomer
Der ses de samme symptomer og udløsende årsager som ved VP, og klinisk er det ikke muligt at skelne mellem disse to sygdomme. 

Kutan porfyrisygdom

Porphyria cutanea tarda (PCT)

Porfyria cutanea tarda er den hyppigste af alle porfyrisygdommene, og den skyldes nedsat aktivitet af det 5. enzym, uroporfyrinogen decarboxylase, i hæmsyntesen. Der finders flere typer af PCT og ved den hyppigst forekommende, den sporadiske PCT, er årsagen ikke en genmutation i uroporfyrinogen decarboxylasen, men en hæmning af enzymet. Ved PCT aflejres porfyriner i huden, som vil eksiteres af sollyset, og der dannes skadelige frie iltradikaler. Prævalensen i DK er omkring 10/100.000.
 Udløsende årsager
Der er flere faktorer, som kan give PCT. De hyppigste risikofaktorer er forøgede mængder jern i leveren, for højt alkoholindtag, hepatitis C virus, HIV, brug af østrogener og rygning.
Symptomer
De kutane symptomer er som ved VP og HCP skrøbelig hud, vesikler, sår, hyperpigmentering og hypertrikose. Derfor kan de kutane symptomer ikke bruges til at skelne de tre sygdomme fra hinanden. Patienter med PCT får dog ikke akutte porfyrianfald.
 

Erytropoietisk protoporfyri (EPP)

EPP er en autosomal dominant sygdom. Den skyldes nedsat aktivitet i det 8. og sidste enzym i hæmsyntesen, ferrochelatase, det enzym som inkorporerer jern i hæm. Frie protoporfyriner vil ophobes i erytrocytterne og aflejres særligt i huden og leveren. Prævalensen i DK er omkring 1/100.000.
Udløsende årsager og symptomer
Der er meget varierende penetrans ved denne porfyrisygdom. Symptomerne er kløe, svie og stikkende/brændende fornemmelse i huden, som opstår lige efter soleksponering. Der kan komme kroniske forandringer, som fortykket hud og sårdannelse, men ikke i samme sværhedsgrad som ved PCT, VP og HCP.
Idet protoporfyrinerne udskilles via galden, kan der komme galdesten, og protoporfyrinernes ophobning i leveren kan føre til leverskade, som kan ende i leversvigt. 

Tilbage til forsiden - Porfyrilaboratoriet


Siden er sidst opdateret: 10-12-2019 af Odense Universitetshospital.