Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Hvad er Palliativt Team Fyn?

Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende sygdom, hvor helbredelse ikke er mulig.

Teamet er tværfagligt sammensat med henblik på at kunne støtte patienterne i forbindelse med de mange problemstillinger af fysisk, social, psykologisk og eksistentiel art, som ofte forekommer ved uhelbredelig sygdom.

Vores mål er, at patienter og pårørende føler tryghed og oplever en god dialog i samarbejdet med os. Det er væsentligt for os at arbejde med respekt for patienter og pårørendes ønsker og behov.

Palliativt Team Fyn har specialistfunktion og samarbejder tæt med de primære behandlere, som er omkring patienten i det daglige, f.eks. praktiserende læger, hjemmesygeplejersker, kommunale terapeuter og andre hospitalsafdelinger. Vi tilstræber at sikre en god koordinering og kommunikation med andre professionelle.

Palliativt Team Fyn hører organisatorisk under Onkologisk Afdeling R.

  


Siden er sidst opdateret: 19-07-2012 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring