FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk


ForsidepilPressepilPRESSEMEDDELELSER udsendt fra OUHpilDanmarks første professor i Akut Medicin ansat ved SDU og OUH

Danmarks første professor i Akut Medicin ansat ved SDU og OUH

Overlæge, ph.d. og dr.med. Annmarie Touborg Lassen, Odense Universitetshospital, er pr. 01.12.11 ansat som professor i Akut Medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, og bliver dermed Danmarks første professor i akut medicin. Det er en bevilling på 7 mio. kr. fra TrygFonden, som gør det muligt at oprette den nye stilling.

– Vi er meget glade for den store bevilling, siger Ole Skøtt, der er dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. – Grundstrukturen for en lang række af landets sygehuse ændres i disse år, så alle akutte patienter modtages ét sted i huset og mødes af speciallæger med det samme. Den akutte medicin får dermed en større plads i hospitalsvæsnet, og det rejser en lang række forskningsspørgsmål.

Målet for den nye professors arbejde er at igangsætte og koordinere forskning i akut medicin i Region Syddanmark og Region Sjælland. Viden om den bedst mulige udredning og behandling for en lang række sygdomme er fundet ved solide, videnskabelige undersøgelser. Denne tradition har ikke tidligere været udbredt i akut medicin, hvor patienterne oftest ankommer uden afklaret diagnose.

Den nye professor skal derfor forske i en række forhold, der beskriver den akutte patient. Et centralt spørgsmål er, hvilke risikofaktorer der kan identificeres straks ved indlæggelsen og som forudsiger, om patienten har en god eller en dårlig prognose.  Et andet fokusområde er udvikling og anvendelse af diagnostiske strategier og behandling af akutte patienter.

Indtil nu har Annmarie Touborg Lassens forskning været rettet mod patienter med alvorlige infektioner og mod patienter med maveproblemer. Hun har dels arbejdet med såkaldte lodtrækningsundersøgelser (en gruppe patienter med samme lidelse behandles på to forskellige måder ved lodtrækning, så man kan se effekten af en ny behandlingsmetode), men også statistiske studier i forbindelse med forskellige sygdomme samt af, hvordan det går patienter, når resultaterne af lodtrækningsundersøgelserne bliver brugt i behandlingen.

Desuden etablerede Annmarie Touborg Lassen i 2009 et forskningssamarbejde på Odense Universitetshospital, hvor en lang række elektronisk tilgængelige oplysninger om patienter indlagt på Akut Modtageafdeling blev koblet med kliniske oplysninger fra patienterne.

Annmarie Touborg Lassen har en ph.d.-grad og en doktorgrad fra Syddansk Universitet fra henholdsvis 2001 og 2007.  Hun blev speciallæge i infektionsmedicin i 2007 samt speciallæge i intern medicin-infektionsmedicin i 2008 efter uddannelse på Odense Universitetshospital og på Epidemiklinikken på Rigshospitalet.

Den nyudnævnte professor har været meget aktiv inden for undervisning af medicinstuderende, læger, ph.d.-studerende og andre faggrupper i akut medicin, klinisk epidemiologi samt i evidensbaseret medicin. Hun har været klinisk lektor ved Syddansk Universitet siden 2009 og har siden 01.10.10 været forskningsleder på Akut Modtageafdeling, Odense Universitetshospital. Hendes kliniske forankring vil blive i FAM (Fælles Akut Modtagelse), Odense Universitetshospital.

Annmarie Touborg Lassen er 50 år og bosiddende i Odense. Hendes mand er praktiserende læge. Parret har to døtre på 13 og 15 år.

 

Mere information

Overlæge Per Thayssen, 2944 0301, per.thayssen@ouh.regionsyddanmark.dk

Annmarie Touborg Lassen

Overlæge Per Thayssen opererer

Overlæge Per Thayssen opererer

Annmarie.Touborg.Lassen_SDU.jpg


Siden er sidst opdateret: 12-12-2011 af Odense Universitetshospital.