Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Gode råd i forhold til søskende

Det helt normalt, at søskende har en masse modsatrettede følelser, når de har en bror eller søster, der er syg eller som har specielle medicinske behov.

Ofte ved børn ikke, hvordan de skal tale om deres følelser. Det udtrykker sig på andre måder:

  • Ændrer spisevaner (spiser mere eller mindre)
  • Bliver stille
  • Bruger tid alene uden familiemedlemmer
  • Prøver meget ihærdigt at føje deres forældre eller andre voksne
  • Hører ikke efter, slås eller begynder at slå andre
  • Søger mere tryghed end normalt
  • Falder tilbage til yngre adfærd, så som tisser i sengen, babysprog, sutter på tommelfinger
  • Siger, at de føler sig syge eller opfører sig som det syge barn

 

Søskende kan føle sig:

Ked af det
Fordi de savner forældrene og det syge barn.

Alene og lukket ude
Disse følelser kommer ofte, når søskende er mere væk fra deres forældre end normalt eller er alene. De kan føle sig lukket ude, hvis du ikke fortæller dem, hvad der sker.

Bekymrede og bange
De kan bekymre sig om dig og være bange for, hvad der sker med deres syge bror eller søster. De tror måske, at alt ændrer sig og aldrig bliver det samme igen. Nogen gange er de bange for selv at blive syge eller at forældrene bliver syge.

Skyldige
Nogen gange tror søskende, at det er deres skyld at deres bror eller søster er syg, fordi de gjorde noget tarveligt eller havde onde tanker. De kan også føle sig skyldige, fordi de er raske og kan gøre ting deres bror eller søster ikke kan.

Jaloux og vred
Brødre og søstre bliver nogen gange jaloux og vrede fordi deres bror eller søster får al opmærksomheden. De kan eksempelvis holde op med at følge regler eller begynde at slås med andre. De kan også begynde at spille syge for at få mere opmærksomhed.

Forvirrede
De kan blive forvirrede, fordi de ikke ved, hvad der sker, og hvad der kommer, og de kan ikke forstå, hvorfor det sker.

 

Måder at hjælpe

  • Tal med hinanden i familien om, hvad der sker med det syge barn og hvorfor barnet er sygt. Giv enkle og ærlige forklaringer på dit barns udviklingstrin.
  • Fortæl søskende, at det er vigtigt at stille spørgsmål og at du vil prøve at svare dem eller få svarene hos sygeplejersker og læger
  • Det er vigtigt, at opfordre søskende til at tale om deres følelser. Lad dem vide, at det er helt i orden at græde, være vrede, være glade og i det hele taget at have mange forskellige følelser.
  • Hold de daglige rutiner så normale som muligt, såsom skole, måltider, middagslure og sovetider.
  • Giv dine andre børn speciel opmærksomhed, når det overhovedet er muligt
  • Tag søskende med på besøg, når det er muligt. Tal med personalet om, hvordan du forbereder dit barn på besøg hos sin bror eller søster. Arranger besøgene i overensstemmelse med dit syge barns trivsel. Hvis det ikke er muligt at komme på besøg, så arranger telefonopringninger eller skype-sessioner.
  • Foreslå dine børn at tegne tegninger eller skrive kort til deres bror eller søster, som I kan sende eller tage med på hospitalet.
  • Søg hjælp og støtte hos familie og venner.
  • Spørg personalet, hvor man kan få yderligere støtte til dig og din familie.

Siden er sidst opdateret: 08-12-2015 af Odense Universitetshospital.