Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Kost og logi på H1

Overnatning

Afsnit H1 har 10 enestuer og 2 dobbeltstuer med eget bad, toilet og puslebord. Begge forældre kan overnatte i afsnittet.

 

Stue h1 puslebord h1
 

Forplejning

Der tilbydes morgenmad til begge forældre. Frokost og aftensmad tilbydes til den ene forældre. Dette bedes forældrene selv bestille via madsystemet. Kaffe, te og diverse drikkevarer fås i afsnittet.

I forældrekøkkenet er et køleskab og en mindre fryser til opbevaring af egne madvarer, samt en mikroovn og en kombi-ovn.

Afsnittet råder over diverse modermælkspræparater. Vi anbefaler, at du selv medbringer dit barns sutteflasker. Spiser dit barn overgangs-/småbarnskost, kan vi tilbyde forskellige grød- og mospræparater. Spiser dit barn noget specielt, anbefaler vi, at du medbringer dette.

 

opholdsstue h1 skumhjørne h1
 

Vaskemuligheder

Der er vaskemaskine og tørretumbler/tørreskab i afsnittet, som er til fri afbenyttelse og efter først til mølle princippet.

Medbring gerne

Afsnittet har enkelte barnevogne, som det kan være muligt at låne. Vi anbefaler dog, at I selv medbringer jeres barnevogn.
Medbring gerne noget genkendeligt legetøj til underholdning og afledning.
Hvis dit barn får medicin, bedes I ligeledes medbringe dette.
 


Siden er sidst opdateret: 07-07-2019 af Odense Universitetshospital.